Rengøringsmedarbejder søges
Klitferie søger fra. 1. marts eller hurtigst muligt herefter en dygtig rengøringsmedarbejder.
Klitferie er et udlejningsbureau, der administrerer ca. 280 feriehuse, i området fra Vedersø Klit til Thorsminde.
Jobbet er timelønnet og stillingen er på gennemsnitlig 25 timer (nogle perioder mere, andre mindre), set over hele året, hvoraf de fleste timer afvikles fredag, lørdag og mandag.
Som vores faste rengøringsmedarbejder bliver du en del af Klitferies faste team, der skal være med til at opretholde vores høje standarder, både indenfor rengøring, men også kundeservice generelt.
Udover rengøringen mellem lejeskiftene fredag og lørdag, vil du også kunne komme til at løse andre opgaver, som f.eks.:
· Hovedrengøringer – bestilt af vores husejere
· Rengøring på vores kontor
· Være en del af vagtholdet
· Oplære nye rengøringsfolk
· Bestille varer (Rengøringsartikler)
· Eventuelt hjælpe til med vagtplanlægning på rengøringsdelen
· Lettere havearbejde vil også kunne forekomme
Jobbet kræver at du har egen bil og er villig til at bruge den i forbindelse med arbejdet
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Søren på telefon 97 49 51 95 - bedste træffetid på hverdage mellem 8 og 13. Du kan også skrive til ham på nedenstående mail.
Ansøgning sendes skriftlig til Søren på [email protected]
Seneste ansøgningsfrist er fredag d. 7. februar.
Samtaler afholdes løbende
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir