1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Horsens
Nyt job

Horsens Provstiudvalg

Klosterkirken i Horsens prioriterer musikken højt – vi mangler en kirkemusiker/organist, som vil være med til at videreføre de gode takter

Deltid

Permanent

Rådhustorvet 21, 8700 Horsens, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2810678
|
Indrykket i dag

Horsens Klostersogn søger pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter til en 30 timers stilling en kirkemusiker/organist, som sammen med kirkens anden organist kan varetage organisternes opgaver.

 

Horsens Klostersogn er et af de tre midtbysogne i Horsens. Sognet har lige over 13.000 indbyggere. Vores kirke er den middelalderlige og rigt udstyrede Klosterkirken.

 

Ved kirken er ansat 3 præster, 2 organister, 2 kirketjenere, en kordegn, en kirke-kultur-medarbejder, 2 hverdagssangere og et søndagskor med ca. 10 sangere. Desuden har kirken to kor: Vokalensemblet med 25-30 medlemmer samt Munkekoret med ca. 10 sangere. Vi forestiller os, at du kommer til at have ansvaret for Vokalensemblet.

 

Kirkens hovedorgel er et Marcussen & Søn fra 1936. Firmaet har gennem årene stået for flere omdisponeringer og udvidelser, således at orglet i dag har 36 stemmer. Desuden råder vi over et kororgel med 5½ stemmer.

 

Vi er åbne over for forskellige musikalske baggrunde og opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen.

 

Menighedsrådet har som ambition at skabe en mere åben og udadvendt kirke. Sognet rummer både en stor del af den gamle Horsens by, parcelhuskvarterer, ældre etagebyggeri og områder med helt nyt etagebyggeri bl.a. på havnen og i midtbyen i Horsens. Menighedsrådets mål er at være opsøgende og markere Klosterkirken i alle disse sammenhænge og samtidig øge samarbejdet med de andre midtbykirker.

 

Menighedsrådet har udarbejdet en musikalsk profil for Klosterkirken, hvor der bl.a. står:

I Klosterkirken er musikken højt prioriteret, og kirken har en mangeårig tradition for et mangfoldigt musikliv. Denne tradition vil vi fastholde og udbygge.

Musikken skal genremæssigt udtrykke bredde, variation og alsidighed. Her skal være plads til såvel klassisk som rytmisk musik, ligesom der skal være plads til både professionelle og amatører.

 

Du kan finde målsætningens fulde tekst på www.horsensklostersogn.dk/aktiviteter/koncerter

 

Vi vil med andre ord holde fast i de gode traditioner, vi har omkring den klassiske kirkemusik, samtidig med at vi gerne vil give den rytmiske musik mere plads. Vi søger derfor en kirkemusiker/organist, der:

• befinder sig godt med begge genrer

• føler sig hjemme bag et stort orgel

• tænker udadvendt

• har mod på at lede Klosterkirkens rutinerede Vokalensemble

• er parat til at samarbejde med mange andre aktører, ikke mindst fra det horsensianske musikliv og byens kulturinstitutioner

• er åben for at undersøge moderne tiltag i kirkelivet

 

Organisternes hovedopgaver:

• tjenester i kirken, dvs. højmesser, kirkelige handlinger, musikgudstjenester, morgensang, aftengudstjenester, andagter for skoler m.fl.

• tjenester andetsteds, bl.a. i kapel og på plejehjem

• korledelse

• musik ved sogneaftener, sangeftermiddage/-aftener, bl.a. udendørs, højskoleformiddage, seniorsamvær og andre aktiviteter

• kirkens arbejde med børn og unge, ikke mindst konfirmander

 

Vi forventer, at du:

• kan finde dig tilpas i et kirkeliv, hvor vi har respekt for traditionen og samtidig opsøger fornyelsen 

• med højt fagligt niveau kan understøtte gudstjenesten og salmesangen musikalsk

• har kompetencer og lyst til korledelse, både for frivilligt og professionelt kor

• har interesser og evner inden for både klassisk og rytmisk musik

• brænder for at være med til at udvikle og forny kirkens musikliv og andre kirkelige aktiviteter

• er en holdspiller, som har lyst og evne til samarbejde og samspil med kirkens præster, medarbejdere, menighedsråd og frivillige

• er indstillet på skiftende arbejdstider, weekend- og aftenarbejde – og at arbejdsmængden varierer hen over året

• har indsigt i og forståelse for kirkens opgaver

 

Vi kan tilbyde:

• et spændende job med forskelligartede opgaver

• dygtige og engagerede kolleger

• et engageret og professionelt menighedsråd

• en arbejdsplads midt i Horsens med mange muligheder for at præge eget arbejde

 

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

 

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

 

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

 

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

 

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 26.281,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 1 kirke.

 

Løn, OK-tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med, at der er tale om en 30 timers-stilling.

 

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen, ligesom menighedsrådet indhenter referencer. Vi ser desuden gerne, at du besøger os – vi fortæller gerne mere om kirke, sogn og stillingen.

 

Flere oplysninger hos

Menighedsrådets næstformand Jakob Schow-Madsen, [email protected], 31 32 62 10

Menighedsrådsmedlem Christian Rimestad, [email protected], 29 28 36 34

 

Ansøgningsfrist: torsdag 30.januar 2025 kl. 12.

Der forventes afholdt prøvespil og samtaler onsdag 19. februar.

 

Ansøgning stiles til menighedsrådet og sendes til personalekonsulent Birgitte Søhoel, Horsens Provsti, [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Organist
Horsens
Organist
Midtjylland
Kunst, kultur og sport
Horsens
Kunst, kultur og sport
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Horsens Provstiudvalg

    Kirkemusiker søges til Lundum-Hansted menighedsråd

    Deltid

    Rådhustorvet 21, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Præstevænget 2, 8740 Brædstrup, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Sundvej 1A, 8700 Horsens, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Museum Horsens søger en medarbejder til kommunikation og undervisning. Hovedvægten vil ligge på arbejdet med Museum Horsens’ kommunikation. Du skal desuden kunne indgå i museets tværgående formidlings... Læs mere
    Horsens kommune

    Deltid

    Kirkegade 11, 6880 Tarm, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

Søg efter andre job