I Viborgs vestlige bydel finder man Klub Vest. Ved siden af har vi et stort grønt område kaldet bananparken, overfor ligger Vestbadet og tæt på ligger Vestervang skole hvor størstedelen af vores klubmedlemmer kommer fra.I klub Vest er vi et engageret og erfarent personale, som formår at få arbejde og vores interesser til at smelte sammen. Vi er en klub fyldt med forskellige kompetencer, som vi dagligt bringer i spil for at skabe inspirerende rammer for børnene. Vi har et stort indendørs areal med en café, sal, kreaværksted, gamerrum, danse- og teatersal og meget mere. Udendørs har vi en multibane og grønne områder tilgængelige, hvor alverdens lege og boldspil kommer til sin ret.
Vi elsker at tænke ud af boksen og lave aktiviteter med et twist, hvor børn og voksnes initiativer kombineres og udvikles. Måske det også er derfor vi lykkedes godt med at sætte børnene i privilegerede positioner.
Alt dette bygger på en solid pædagogisk tilgang, hvor børnenes trivsel, udvikling, medbestemmelse og fællesskaber er i fokus.
Om os: Klub Vest er et fritidsklubtilbud til børn fra 4. – 7. klasse samt et ungdomsklubtilbud til unge fra 7. klasse til 18. år. Vi har gode faciliteter og ligger velplaceret ift. at udnytte de muligheder Viborg tilbyder. Vi er en arbejdsplads, hvor samarbejde både internt og eksternt er en vigtig del af hverdagen. Fx prioriterer vi forældresamarbejdet højt, og tilbyder årligt klub-hjem til børn og forældre, hvor vi drøfter børnenes trivsel i klubben.
Vi samarbejder tæt med Vestervang skole, både i TOPI, social læring, forældremøder og lignende. Vi modtager ligeledes børn fra Vestervangs autismeafdeling, specialbørn fra ALFA-klasser og har andre udsatte børn og unge blandt vores medlemmer. Det er derfor vigtigt, at du også har kendskab til special pædagogik eller villig til at komme på kurser heri.
Vi har en velbesøgt og livlig ungdomsklub med unge besøgende fra hele Viborg.
Vi tilbyder:- Et fantastisk job omgivet af skønne børn og unge og et inspirerende arbejdsmiljø.
- Stillingen er på 37 timer om ugen.
- En arbejdsplads med gode og fagligt dygtige kollegaer.
- Stor indflydelse på klubbens hverdag samt udviklingen af vores klubtilbud.
- En klub med plads til at tænke kreativt og udvikle nye initiativer.
- Vi er en del af Viborg Ungdomsskole, og har derigennem et stort netværk af fagligheder og adgang til videns udveksling med vores ungdomsskolekolleger inden for blandt andet SSP, skole-, klub- og specialområdet.
- En arbejdsplads med mange muligheder for samarbejde internt og eksternt.
Vi forventer at du:- Er uddannet pædagog, som brænder for målgruppen og klubområdet.
- Kan skabe trivsel og udvikling i fællesskaber og inspirere børnene til aktiv deltagelse i både sociale og kreative aktiviteter.
- Er initiativrig og kan igangsætte samt aktivt deltage i aktiviteter indenfor din interesse, f.eks bevægelse, udeliv, musik, dans, bordrollespil, gaming eller lign.
- Er udadvendt, livsglad og god til at samarbejde.
- Er struktureret og kan navigere i en travl hverdag med fokus på nærvær og fordybelse.
- Har en stærk faglighed, gode kommunikative evner, samt har kendskab til special pædagogik og kan se ”bag ved børnenes adfærd”.
- Vi bliver ekstra glade hvis du er, eller er villig til, at blive livredder.
- Har særdeles lyst og evne til at arbejde med pigerne i klubben.
- Har B kørekort, og dermed kan køre vores klubbus.
Arbejdstid:Din primære arbejdstid vil være eftermiddag og aften, og vi forventer, at du arbejder to aftener om ugen, p.t. onsdag og torsdag. Derudover vil der være forældreaftener, weekendarrangementer, lejrture og lign. Hvis du er klar til at gøre en forskel for børn og unge i Viborg, ser vi frem til at høre fra
dig.
Hvis du vil vide mere:Se hjemmesiden Klub Vest - Viborg Ungdomsskole
Klub Vest. Eller kontakt afdelingsleder i klubben, Lise Fagerlund Lund mobil 20 96 07 70 eller områdeleder Jakob Vendelbo Kristensen mobil 22 57 80 21.
Har vi vakt din interesse, skal du være velkommen til at komme forbi og få en rundvisning.
Ansøgningsfrist:Sidste frist for at søge stillingen er lørdag den 14. december. Samtaler finder sted onsdag den 18. december 2024 kl. 9.00 – 13.00 i Klub Vest, Rughavevej 56, 8800 Viborg.
Løn og ansættelse:Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. I henhold til Viborg kommune indhenter vi straffe- og børneattest.