1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Albertslund
Udløber snart

Glostrup Hospital

Knivskarp uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til en 37 timers vagtfri stilling i Kirurgisk Team i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Glostrup Hospital

Fuldtid

Permanent

Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2757828
|
Indrykket for 6 dage siden
I Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Glostrup er vi en sekretærgruppe på 22, der er på udkig efter en ny kollega til vores Kirurgiske Team. Så hvis du elsker at være et fast holdepunkt for patienter og kollegaer i afdelingen, så kom og bliv en del af vores gruppe af engagerede, ansvarsfulde og stabile sekretærer. Hos os vægter vi en hverdag, der er præget af en god omgangstone og en opmærksomhed, der gør, at vi får passet på hinanden samtidig med, at vi arbejder målrettet med at komme i mål med vores opgaver.

Så vægter du høj faglighed og veludført arbejde samtidig med, at du nyder at bidrage til det gode arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde, så er det lige dig, vi ønsker og leder efter.


Stillingen:

Stillingen er en fast stilling på 37 timer i vores Kirurgisk sekretærteam. Stillingen er vagtfri, dvs. ingen weekend- eller aftenvagter.
Det daglige arbejde består af en bred vifte af lægesekretæropgaver som f.eks. registrering, kodning og afslutning af patientforløb i Sundhedsplatformen, callcenterfunktion samt receptionsfunktion ifm. ferie eller anden fravær. Hos os arbejder vi med kontaktlæge/kontaktsekretær, der giver et tæt tværfagligt samarbejde. Dernæst vil du skulle være med til at bemande vores sengeafsnit i et rul med dine kollegaer.

I afdelingen og teamet har vi fokus på løbende at udvikle os både ift. vores arbejdsopgaver og arbejdsgange, såvel som vores kompetencer.

Onboarding er en prioritet hos os, og der vil blive tilrettelagt et individuelt oplæringsprogram til dig, så du er godt klædt på til at varetage de forskellige opgaver.


Vi søger:

  • En uddannet sekretær eller sundhedsadministrativ koordinator med SP-erfaring, som elsker det administrative arbejde, god service og patientkontakt
  • En sekretær der har kendskab til kirurgi og sengeafsnit – og meget gerne med specialerfaring
  • En sekretær med godt humør og en positiv tilgang til mennesker og opgaver
  • En sekretær, der er fleksibel med forståelse for den levende og dynamiske hverdag, vi arbejder i og som kan prioritere i en travl hverdag
Vi tilbyder:

  • Gode kollegaer, der er engagerede og drager nytte af hinandens styrker og kompetencer
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø med egne kontaktkirurger
  • Varierede arbejdsopgaver, som koordineres i teamet
  • Regelmæssige monofaglige møder, både internt i teamet og med nærmeste leder


Kort om afdelingen:

Afdelingen på Glostrup Hospital består af en visitationsenhed, et reumatologisk ambulatorium, et kirurgisk ambulatorium, et operationsafsnit, to sengeafsnit, en udredningsenhed og et rygseminar, hvor patienter forberedes til operation. Herudover har vi en stor forskningsenhed.
Vi har ca. 60.000 ambulante kontakter og ca. 2.100 operationer årligt.

Det Kirurgiske Team varetager de rygkirurgiske patientforløb fra forundersøgelse til postoperative kontroller – og alt derimellem. Og vi er Nordens største rygcenter.



Ansøgningsfrist: Søndag d. 17.11.24

Samtaler: Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag d. 25.11.24 i tidsrummet kl. 08.00-13.00.



Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, eller er du nysgerrig på at se vores afdeling, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Sandra Zbinden Marstal på tlf. nr.: 3863 4272 eller Sundhedsadministrativ leder Julie Kundby på tlf. nr. 3863 4166.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Lægesekretær
Albertslund
Lægesekretær
Hovedstaden
Sekretær
Albertslund
Sekretær
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Glostrup Hospital

    Vagtplanlægger for lægegruppen i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Glostrup

    Fuldtid

    Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Liljens Kvarter 6, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Værkstedsgården 8a, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job