Vær med til at levere morgenmad, værtskab og konferenceservice i topklasse med det bedste team!
· Kan du stå tidligt op, og er du frisk før alle andre
· Kan du kommunikere, servicere og kontrollere – og bevare roen, når det går stærkt?
· Kan du møde gæsterne på en positiv måde og skabe en god morgenstemning, som de husker længe efter ud-check
Så er det måske lige dig, vi har brug for. Vi søger en morgentjener til Knudhule. Du kommer til at rapportere direkte til restauratør Anders Kalstrup eller restaurantchef Tina Haaning. Og du bliver en del af det bedste team på lige under 50 motiverede fuldtidsansatte.
Stillingen er ideel for dig som kan stå tidligt op, og som er mødestabil, har tilgang til egen bil.
Du vil skulle møde tidligt for at forberede morgenmad, kaffebrygning og servering af morgenmad, du vil ligeledes deltage i klargøring af mødelokaler, samt tilhørende klargøring møderumsforplejning.
Morgentjenerne deltager også i frokostserveringen.
Vi forestiller os, at du
· Relevant erfaring fra servering eller køkken/cafe
· har lyst til at møde mennesker og give dem en god oplevelse
· har ambitioner om at udvikle både dig selv og dine kollegaer
· er morgenfrisk, mødestabil, imødekommende, udadvendt og smilende
· er opmærksom, engageret og klar til at lære – og lære fra dig
· er god til at indgå i samarbejde og samspil med dine kollegaer
· taler og forstår dansk og engelsk
Til gengæld kan vi tilbyde
· et spændende job med gode kollegaer og gæster
· en virkelig god lønpakke efter aftale og kvalifikationer
· en attraktiv vagtplan og ordnede arbejdsforhold
· en spændende og alsidig hverdag
Spørgsmål? Så tal med Anders Kalstrup eller Tina haaning på 86 89 14 07.
Knudhule Badehotel holder åbent hele året rundt og derfor vil en del timer være henlagt til lørdag og søndag.
Om Knudhule Badehotel
Knudhule ligger lige uden for Ry med direkte udsigt til den smukke Knudsø. Siden 2013 har hotellet været drevet af Dean Jespersen og Anders Kalstrup. Vi holder åbent året rundt med fokus på vin og gastronomi, opholdsgæster, selskaber og konferencer. Vi har 30 værelser og huse og kapacitet til ca. 250 selskabsgæster, og vi har mange selskaber i løbet af året.
Vi driver den meget velbesøgte a la carte-restaurant Gastronomisk Institut. Restauranten har to stjerner i Den Danske Spiseguide, og den righoldige vinkælder har fået Best of Award of Excellence-prisen fra vinmagasinet Wine Spectator.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir