Genopslag
Er du ambitiøs omkring tidlig indsats og forebyggende arbejde med børn i alderen 0-6 år?
Hos Borgercenter Børn og Unge (BBU) – City – Østerbro har vi øget fokus på tidlig indsats, hvorfor vi udvider vores team med en fuldtidsstilling som daginstitutionssocialrådgiver. Vi leder efter dig, der brænder for at gøre en forskel i små børns liv ved at styrke samarbejdet mellem daginstitutioner, familier og BBU.
Som daginstitutionssocialrådgiver spiller du en nøglerolle i det tidlige, forebyggende arbejde. Du vil være med til at sikre, at børn får den bedste start i livet ved at identificere risikofaktorer og yde kvalificeret rådgivning til både personale i daginstitutioner og familier. Du bliver bindeleddet mellem daginstitutionerne og BBU, hvorfor en del af opgaven er at sikre et tættere samarbejde imellem børnerådgivere i BBU, forældre og daginstitutionerne.
Du skal bringe din socialfaglighed og myndighedserfaring i spil, da vi prioriterer et tæt og insisterende samarbejde med daginstitutionerne, hvor identificering af risikofaktorer, vejledning og kvalificering af underretninger er en del af kerneopgaven, ligesom forældresamarbejde og brobygning til BBU samt civilsamfundet også er en stor del af funktionen. For at understøtte den tidlige indsats og opsporing vil du som daginstitutionssocialrådgiver også deltage i personalemøder eller forældremøder i daginstitutionerne, hvor du her byder ind med oplæg om relevante temaer.
Da stillingen er forankret under Styrket Modtagelse, indebærer stillingen også, at du i ferieperioder eller ved andre særlige lejligheder, skal ind og varetage vagtfunktionen i modtagelsen, som består i at handle akut i ikke eksisterende sager, foretage 24 timers vurdering af underretninger samt yde generel vejledning. Varetagelsen af vagtfunktion vil være i et lille omfang.
Vi søger dig, som
Vi tilbyder
Lidt om BBU City-Østerbro
BBU City-Østerbro er en af i alt fem områdeenheder i BBU, som er en del af Københavns Kommunes Socialforvaltning. I BBU City-Østerbro er vi ca. 100 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vores målgruppe er børn, unge og familier, som har behov for særlig støtte efter Barnets Lov.
Funktionen som daginstitutionsrådgiver er forankret under Styrket Modtagelse, som derudover tæller, vores socialrådgivere, der handler akut i sager, hvor det er nødvendigt samt husets administrative medarbejdere.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt, med opstart 1. februar 2025 eller tidligere, hvis muligt.
Ved ansættelse indhenter vi udvidet straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anna Savel på 23 31 11 75.
Søg via linket senest søndag den 8. december 2024
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 16. december.
Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.
Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir