SKAL MIN KØBMAND STENDERUP VÆRE DIN KØBMAND?
Min Købmand Stenderup søger ny købmand, og derfor leder vi efter en dygtig leder.
En købmandsbutik er ikke kun et sted, hvor du køber mælk og rugbrød.
Det er et sted, hvor lokalsamfundet mødes, ser hinanden i øjnene og får øjnene op for lokale råvarer. Det er det i hvert fald med dig som købmand, og Stenderup er en lille lokalsamfund i en positiv udvikling med 405 indbyggere beliggende 10km fra Horsens og 10 km til Hedensted.
Med Dagrofa og byens borgere i ryggen kan du blive byens nye købmand og gøre en forskel for både dig selv og andre. Det behøver hverken være svært eller dyrt at starte op.
100 % din butik og dit overskud Din ejerandel bliver 100 % og med Dagrofas forskellige muligheder for finansiering, kan du udleve din iværksætterdrøm uden at få alt for ondt i pengepungen. Som Min Købmand kommer du til at have ansvaret for alt fra markedsføring til butiksdrift til rekruttering af med- arbejdere. Du får mulighed for at udnytte Dagrofas styrke til konkurrencedygtige indkøb, slagkraftig markedsføring og moderne butiksdrift, men det er din butik, og du bestemmer, hvordan du vil drive den.
Du har lyst til at gøre en forskel
Vi leder efter en handlekraftig, og struktureret person med et højt drive, som har lyst til at være en del af et aktivt lokalsamfund og som motiveres af at gøre en forskel for byens kunder. Det er hårdt arbejde at starte en købmandsbutik, og derfor er det vores erfaring, at det hjælper, hvis du ikke kun bliver drevet af nullerne på din check – de skal nok komme, men al begyndelse er svært og købmandskab er ikke en undtagelse.
Borgerprojekt hvor vi tilbyder attraktivt lejemål med fornuftig husleje, så omkostningerne kan holdes nede.
Du skal tænde på iværksætteriet og kunne lide at få noget til at vokse. Din baggrund er ikke afgørende, men det er selvfølgelig en fordel, hvis du har erfaring med dagligvarebranchen og f.eks. tidligere har været købmand, souschef eller afdelingsleder.
Lyder det som noget for dig?
Send os endelig en ansøgning. Er du ikke helt overbevist endnu?
Kontakt projektchef Lars Christensen på tlf.: 3036 5448 eller HR Business Partner John Hove på tlf. 7233 2306 for en uforpligtende snak.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir