1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - CSI Ejendom og Service

Køkkenansvarlig kok til kantine i Jobcenter København

Fuldtid

Permanent

Emdrupvej 72, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2705615
|
Indrykket for 133 dage siden

Vil du stå i spidsen for en kantine, der betjener både medarbejdere og borgere i en af Jobcenter Københavns kantiner med sund, økologisk, varieret og velsmagende kvalitetsmad? Så er du måske den køkkenansvarlige kok vi mangler.

Kantinen servicerer hele huset med morgenmad, frokost og mødeforplejning ugens fem dage i dagtimerne. Kantinen fungerer endvidere som praktiksted med undervisning og vejledning af borgere primært med et integrationsbehov.

Du vil få en væsentlig rolle i køkkenets daglige madproduktion samtidig med at du har det overordnede ansvar for køkkenets drift i forhold til madproduktion, kvalitet, smag, hygiejne, økonomi og planlægning. Du vil i samarbejde med den ansvarlige chef for centrets ejendoms- og serviceafdeling lægge rammerne for køkkenets daglige drift.

Du vil i køkkenet få kollegaer, som både er medproducerende i tilberedningen og servering af maden, kollegaer, der samtidig med at være medproducerende også har det primære ansvar for borgerne i praktik og kolleger, der er ansvarlige for selve kundebetjeningen. Der forventes at være ca. tre faguddannede og en til to serviceassistenter til at varetage hele opgaven i samarbejde med et antal praktikanter.

Kantinen forventes at servicere ca. 250-350 personer om dagen.

Som køkkenansvarlig kok forventer vi, at du

  • er uddannet som kok og brænder for både madproduktion og den gode kundeoplevelse
  • har stor erfaring med udførelse af kokkefaget og tidligere haft ansvaret for et køkken
  • har overblik og formår at styre den daglige drift i kantinen
  • kan arbejde selvstændigt, men også samarbejde med det øvrige personale
  • er imødekommende og har et positivt sind
  • er systematisk i din drift af køkkenet og din planlægning og økonomistyring
  • er pædagogisk og rummelig i din tilgang til personalet
  • har interesse for at arbejde i et mangfoldigt miljø med mennesker af forskellige baggrunde og sproglige forudsætninger og er rummelig og motiverende i samarbejdet
  • er hjælpsom og serviceminded i kundebetjeningen og i stand til at kommunikere med kantinens brugere og ansatte – også på engelsk
  • holder humøret højt og gejsten oppe – selv når du er presset
  • er indstillet på at være en del af et team og selv bidrage aktivt til den fælles opgave
  • efterlever Københavns Kommunens retningslinje for økologi

Kantinen har fokus på

  • god og velsmagende mad
  • høj hygiejne
  • madoplevelser til vores gæster
  • økologi
  • sund og varieret kost
  • minimering af madspild
  • servicebevidst også i en travl hverdag
  • kantinen har åbent hver dag i dagtimerne og lukket helligdage og weekender

Vi tilbyder

  • et udfordrende job med stor kontaktflade   
  • en organisation i konstant udvikling og forandring 
  • en arbejdsplads, der lægger vægt på høj faglighed, trivsel og godt arbejdsmiljø 

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Der er tale om fastansættelse på 37 timer ugentligt i dagtimerne. Stillingen forventes besat den 1. november 2024.

Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med rekruttering vil blive anmodet om straffeattest og der vil blive indhentet referencer.

Mere information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Martin Skriver Nielsen på 6165 1967.

Ansættelsesstedet er Emdrupvej, 2400 København NV.  

Søg via linket senest torsdag den 19. september 2024
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 39.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Jobcenter København – Sprog og Integration -vi hjælper nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse.

Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Køkkenchef
København
Køkkenchef
Hovedstaden
Håndværk og service
København
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    MAMA ROSA COPENHAGEN ApS

    Køkkenchef

    Fuldtid

    Østergade 57, 1100 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Skindergade 34, 1159 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nørregade 30, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 8 dage siden

    Ansøgningsfrist: 27. januar 2025 Er du kreativ, har du høje ambitioner og kan du skabe uforglemmelige mad og serviceoplevelser? Så er du muligvis den Køkkenchef vi søger ! Vi søger en knivskarp Køkken... Læs mere
    Iss Facility Services A/S

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 19, 1602 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job