Den integreret institution Molevitten, Vesterbro søger pr 15.8 eller snarest derefter køkkensvarlig i fast stilling på 35 timer ugentligt til køkkenet til vores gode og spændende institution.
Molevitten er beliggende i et byggeri fra 2019 i Carlsbergbyen og med et topmoderne produktionskøkken, som også er arbejdsstationen for vores tre køkkenansatte. Rundt om sig er der 170 børn, fordelt på 60 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn samt 40 pædagogiske medarbejdere, så vi er et stort og dynamisk hus med masser af aktivitet, trivsel i alle led og gode pædagogiske tiltag.
Vores køkken leverer dagligt et varrieret madtilbud af stor kvalitet til udtalt glæde og tilfredsstillelse for børnegruppen. Køkkenet har oparbejdet en meget veltilrettelagt produktion, hvor madglæde, sanselighed og fokus på madmod er centalt for de pædagogiske måltider. Samtidig vægter vi økologi, bæredygtighed og madspil højt. Vi har et tæt samarbejde med huset øvrige faggrupper om at skabe en god helhedsoplevelse omkring måltidet,
I køkkenet er der god stemning, højt til loftet og rig mulighed for at sætte eget præg på aktiviteter og tiltag. Vi afholder eksempelvis temauger med månedens grøntsag, farvemåltid m.v. som kommer til at præge menuplanen den følgende måned.
Som køkkenansvarlig har du både en vigtig rolle i forhold til at sikre madtilbuddet og samarbejdet omkring mad og måltider på tværs af huset. Du kommer derfor til at have ansvar for menuplan og bestilling af madvarer i samarbejde med de øvrige køkkenmedarbejdere, som du også deles med om øvrige køkkenopgaver, såsom oprydning og opvask.
Vi søger derved en køkkenansvarlig som
- Har Bachelor i Ernæring og Sundhed eller uddannet ernæringsassistent/lignende uddannelse.
- Er glad for at lave mad lavet fra bunden af friske, økologiske råvarer til vuggestue- og børnehavebørn
- Kendskab til økoregnskab og egenkontrol (ellers får du instruktion)
- Er struktureret og engageret i køkkenarbejdet.
- Kan arbejde i tæt samarbejde med det øvrige køkkenmedarbejdere i fordeling af opgaver og rutiner, så man aflaster hiananden og deler arbejdsglæden.
- Er mødestabil, energisk og god til samarbejdet med dine køkkenkollegaer
- Er glad for børneinddragelse og kan samarbejde med de pædagogiske medarbejdere om madpædagogiske aktivteter.
Stillingen er på 35 timer og med mødetiden 7/7.30 - 14/14.30 fordelt over ugens dage.
Vi har tæt samarbejde med Meyers Madhus med henblik på uddannelse, udvikling og bæredygtige måltider. Vi har senest indgået aftale således at køkkenet også kan modtage praktikanter under uddannelse.
Molevitten er en velfungerende institution med madudvalg, stor faglighed og meget positiv og anerkendende forældregruppe. Se mere om instititionen på vores hjemmeside molevittenvesterbro.dk
Der er løbende samtaler og vores ansøgningsfrist er 4.8.24 Ved spørgsmål kontakt leder Bjarne René Jensen på 23106451.
Stillingen kan ansøges på [email protected] - vi glæder os til at høre fra dig.
Kærligst Molevitten, Vesterbro
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir