1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Holbæk
UDLØBET

Jyderup Fængsel

Køkkenfaglærer søges til Jyderup Fængsel, Kriminalforsorgen Øst

Fuldtid

Tidsbegrænset

Søbæksparken 136, 4450 Jyderup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2794994
|
Indrykket for 130 dage siden
2-årig nyoprettet stilling.

Brænder du for at undervise mennesker og se dem udvikle sig – så er du måske vores nye faglærer og kostfaglige medarbejder i Jyderup Fængsel.

Om opgaven
Din hovedopgave vil være undervisning i en bred vifte af AMU-kurser inden for den gastronomiske verden.
Det kan være alt lige fra gourmetmad til bæredygtighed og fødevarehygiejne.
Undervisningen ligner i stor udstrækning den, der foregår på en erhvervsskole. Dog er holdstørrelsen noget mindre – typisk 6-10 deltagere.

Din base bliver i Jyderup, men en del af din tid vil blive brugt på undervisning i andre fængsler og arrester fortrinsvis på Vestsjælland.

Det overordnede formål med undervisningen er at give de indsatte kompetencer, der gør, at de kan komme i betragtning til et job eller en uddannelse efter løsladelse.
I de få perioder, hvor der ikke er undervisning eller forberedelse, kan du blive sat til hjælpe med at løse andre opgaver inden for køkkenområdet.
Det kan for eksempel være at medvirke til at producere mad i vores produktionskøkken og vejlede de indsatte, så de kan hjælpe med produktionen.
Der vil også være enkelte administrative opgaver.

Du kommer til at indgå et team med vores uddannelseskoordinator og faglærere, som underviser i kurser inden for ejendomsservice, anlægsgartneri og gastronomi, og dine kurser vil blive planlagt i tæt samarbejde med vores nuværende kokkefaglærer.

Hvem er du?

  • Du har en køkkenfaglig baggrund, helst med undervisningserfaring
  • Du trives med at arbejde med mennesker
  • Du er ansvarsbevidst, beslutsom og kan arbejde selvstændigt
  • Du ser udfordringer frem for begrænsninger
  • Du trives med samarbejde tværfagligt med mange forskellige faggrupper
  • Du skal have kørekort kat. B.
Vi tilbyder

  • Et udfordrende og anderledes job
  • Gode kollegaer
  • En spændende, meningsfuld og inspirerende hverdag.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er 2-årig og er med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller snarest derefter. Stillingen er på fuld tid med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Du ansættes og aflønnes i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem staten og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale for fængselslærere m.fl.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Ansættelsesstedet er Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup.

Søg stillingen
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er senest den 12. januar 2025 kl. 16.00.

Vi forventer at holde samtaler løbende – dog ikke mellem jul og nytår.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte enhedschef Kenni Lyngberg, tlf. 72552333 eller uddannelseskoordinator Søren Moses, tlf. 72552341.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.

I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Faglærer
Holbæk
Faglærer
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Holbæk
Undervisning og pædagogik
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Global LT

    English Language Teacher - Holbæk, Denmark

    Fuldtid

    Holbæk

    Indrykket for 38 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Selandia Park 6, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Algade 88, 4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Deltid

    Jernbanegade 7, 4930 Maribo, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

    Vil du gøre en forskel i små børns hverdag? Er du omsorgsfuld, fleksibel og klar til at træde til, hvor der er brug for dig? Så er du måske vores nye vikar! Dagplejen har 4 gæstehuse Dagplejen består ... Læs mere
    Lolland Kommune
    Udløber snart
Søg efter andre job