Hvornår har du sidst sat spor i et andet menneskes (MAD)hjerte?Forsorgscenter Toften søger en kostfaglig køkkenmedarbejder 30 til 37 timer, pr. 1. marts 2025, eller snarest.
Toften er en selvejende institution under KFUMs Sociale Arbejde og har driftsoverenskomst med Slagelse Kommune. Alle borgere vi samarbejder med har multiple problemstillinger og lever ofte en kaotisk tilværelse. Vi arbejder ud fra en værdibasseret platform og efter en formuleret, etisk profil. For os er det borgeren der sætter opgaven og opgaven der sætter holdet. Der er flere faggrupper repræsenteret på Forsorgshjemmet, hvilket styrker tværfagligheden og kvalificerer os til at løfte komplekse opgaver, såvel af socialfaglig som af sundhedsfaglig karakter.
Toften ønsker en medarbejder i køkkenet der- er holistisk i sit menneskesyn og kan træffe fagligt kvalificerede beslutninger med afsæt i værdimæssige og etiske perspektiver
- brænder for at lave sund og nærende mad til beboerne, efter en grøn profil
- tør gå ekstra skridt for at tilgodese den enkles kost og ernæringsbehov, samt har forståelse for at mad er omsorg
- har lyst til at drive et åbent køkken der indbyder og inviterer beboere og frivillige til at være del af den daglige produktion
- kan møde mennesker med ligeværdighed, respekt for det liv de vælger at leve, og altid med en rummelig og omsorgsfuld tilgang
- har erfaring med produktion af kost på en institution
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egenkontrol og bestilling af vare, samt udarbejdelse af madplan for minimum en uge af gangen
- kan samarbejde med det pædagogiske personale og skabe følgeskab i køkkenet
Det forventes, at du er i besiddelse af et gyldigt kørekort og kan fremvise straffeattest.
Vi tilbyderEn socialpædagogisk virksomhed, hvor en stor håndfuld fantastiske kollegaer ser frem til at møde DIG. En travl, men spændende, nytænkende og dynamisk arbejdsplads. En hverdag, der er præget af daglige udfordringer og glæder, og hvor relationen til borgeren er i centrum i et arbejdsmiljø med højt til loftet, glimt i øjet og hvor vi tror på, at mennesker kan. En arbejdsplads, hvor der er plads til forskellighed, og fokus er på arbejdsglæde og faglig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse er 1. marts 2025 eller efter nærmere aftale.
For yderligere oplysningerom stillingen - kontakt
- daglig leder Marlene Lund på telefon 20 31 18 02
Du kan også se mere på
Forsorgscenter Toftens hjemmeside (nyt vindue).
Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via linket 'Send ansøgning' i opslaget.
FristAnsøgningen skal være os i hænde senest
- onsdag den 12. februar 2025
Samtaler forventes afholdt onsdag den 19. februar 2025.
Ansøgning og bilag gemmes højst 3 uger, efter der er udvalgt en ny kollega, hvorefter alle oplysninger slettes.
Vi glæder os til at høre fra dig.