Har du lyst til at lave gode og næringsholdige måltider til psykisk sårbare borgere på et socialpsykiatrisk botilbud?
Kan du se dig selv arbejde i et køkken med en madprofil, hvor økologi, bæredygtighed og klimavenlig madlavning er i centrum?
Brænder du for at være del af et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor du gennem madlavning vil understøtte beboerne i deres udviklingsproces?
I så fald er du måske vores nye køkkenmedarbejder?
Om jobbet – den gode mad og de bæredygtige relationer til kollegaer og beboere er altafgørende!
Dine opgaver vil blandt andet være:
Om dig
Vi ønsker os en uddannet kok, ernæringsassistent, professionsbachelor i ernæring og sundhed eller en medarbejder med anden relevant uddannelsesbaggrund der:
Om os på Botilbuddet Skovsbovej 111
Botilbuddet Skovsbovej 111 er noget helt særligt. Mest af alt holder vi af hverdagen og af beboerne. Vi oser af faglighed og engagement. Der er højt til loftet, og en uformel tone. Vi bruger humor som redskab til at sprede glæde, og som ventil, når det er svært.
Vi har en afdelingsleder og en afdelingssygeplejerske som udgør ledelsen på botilbuddet.
De arbejder tæt sammen med koordinatorgruppen og tillidsvalgte i forhold til at udmønte rammer og retning i vores løsning af kerneopgaven.
Vi ved, at når vi sammen tager ansvar, bliver energi til synergi. Med det mener vi, at vi har en gensidig afhængighed og forpligtelse på tværs af ledelse og medarbejdere.
Vi er en stor tværfagligt sammensat flok, vi er nysgerrige og har fokus på at give hinanden psykologisk tryghed i vores arbejdsliv.
Video om Botilbuddet Skovsbovej 111: https://youtu.be/iEEh6mDinP8?si=tNxYYEIBAWopp_KI
Om Socialområdet
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation.
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed.
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling. Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Vores nye køkkenfaglige medarbejder vil blive ansat i en 37 timers stilling og skal helst begynde senest den 1. maj 2025.
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ved ansættelse i stillingen vil der blive indhentet en offentlig straffeattest.
Spørgsmål til stillingen og rammerne på Botilbuddet Skovsbovej 111 kan rettes til afdelingsleder Bjarke Helmø på Tlf. 2445 9566 og mail: [email protected]
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtale
Ansøgningsfrist er torsdag d. 20. marts, 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag d.25.marts og man vil blive indkaldt til samtale senest mandag d.24.marts 2025.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir