Køkkenleder til Solhjem
I Solhjem søger vi en køkkenleder til varetagelse af madlavning, madindkøb og fødevarekontrol. Opgaven er på 31 timer ugentligt med base i Solhjems vuggestue. Som vores køkkenleder laver du mad til vuggestuebørn i vores vuggestue og i vores fuldintegrerede afdeling Vildrosen.
Derudover står du for Solhjems madindkøb, for madopbevaring og for sikringen af egenkontrol i alle Solhjems børnegrupper. Madlavning er en aktiv del af vores pædagogik, og derfor har vi køkkener i alle børnegrupper, i alt 6 køkkener.
Solhjem er et privat Rudolf Steiner dagtilbud, hvor vi har børn i alderen 1 – 6 år. Vi har 4 forskellige afdelinger: En vuggestue, et børnehavehus, en fuldintegreret afdeling samt en skovbørnehave. Sammenlagt har vi plads til 146 børn. Solhjem ligger ved skov og strand med Rudolf Steiner Skolen som nærmeste nabo.
I vores pædagogiske praksis lægger vi vægt på at skabe en tryg og genkendelig hverdag for alle børn. Vi arbejder ud fra en oplevelsesorienteret kunstnerisk tilgang til pædagogikken, og vi værdsætter livet udenfor på alle årstider. Som kollegialt fællesskab er vi engagerede og optaget af pædagogisk udvikling.
Som køkkenleder i Solhjem får du en bred kontaktflade med kolleger rundt omkring i vores afdelinger. Du har base i vores vuggestueafdeling og vil arbejde i tæt kontakt med børn og voksne dér. Du vil varetage din opgave selvstændigt og vil i samarbejde med Solhjems leder og pædagogiske kolleger disponere din egen arbejdstid. Du vil efter behov indgå i Solhjems forskellige møder og samarbejdsfora.
I ansættelsen lægger vi vægt på:
Tiltrædelse 14. maj 2025.
Løn og ansættelsesvilkår følger FOAs overenskomst for kantineledere.
For yderligere oplysninger: Leder Tina Lauritsen på tlf. 26 19 82 95.
Se i øvrigt vores hjemmeside: www.solhjem-aarhus.dk
Ansøgning på mail til [email protected].
Ansøgningsfrist d. 20. marts 2025 kl. 12.
Der vil blive afholdt samtaler tirsdag d. 25. marts.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir