Så er der plads på holdet i Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU). Vi søger en kollega som kan tage ansvar for vores industrikøkken samt indgå som læringsagent på de køkkenhold, som vi har i løbet af ugen.
Borgerne er mangfoldige og kommer dels fra vores STU, dag- og beskæftigelsestilbud (Særlig Tilrettelagt Uddannelse, § 104 Aktivitets- og samværstilbud/§ 103 Beskyttet beskæftigelse).
Vi bruger vores industrikøkken som et læringsrum, hvor borgere fra hele FSU deltager på køkkenhold, som kan have hvert deres sigte – det kan b.la være Live Skills, Sund Liv, God Mad mm. Fælles er, at vores køkken er omdrejningspunkt for læring. Som køkkenmedhjælper/assistent vil du have pædagogiske kollegaer omkring dig i læringsrummet sammen med borgerne. (det er altså ikke sammenlignelig med almindelig madproduktion).
Der ud over er der gængse driftsopgaver som – varebestilling, egenkontrol, økonomi, samt småopgaver som julefrokost for borgerne, Festival og mindre arrangementer mm.
I FSU tror vi på, at det betyder noget for alle mennesker at have betydning for andre, og det bl.a. er med til at give mening med livet. Vi tror på, at alle har ressourcer til at kunne indgå i fællesskaber, der både forpligter og inkluderer. Derfor bliver vores fornemmeste opgave at støtte menneskers deltagelsesmuligheder samt kompetenceudvikling igennem meningsfyldte fællesskaber, og vi gør os altid ekstra umage.
Vi arbejder med en høj grad af borgerinvolvering, hvor vi sætter dagsordenen i samspil med de mennesker, som kommer hos os og vi tror på at det er menneskers ønsker og kompetencer der sætter retningen for deltagelse.
Vi arbejder som organisation med distribueret ledelse og skabelsen af stærke medarbejderteams, som arbejder helhedsorienteret, og du skal derfor trives med at tage ansvar og beslutninger sammen med kollegaer både i dit team samt på tværs af FSU. Ingen enheder i FSU arbejder isoleret – vi tager helhedstænkning alvorligt, fordi vi ved, at det skaber flere og bedre muligheder for borgerne. Vi vægter derfor det gode samarbejde højt, og det gælder både i forhold til hinanden og eksterne samarbejdspartnere.
I din ansøgning vil vi gerne læse konkrete eksempler på, hvordan:
- Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker.
- Du kan reflektere over og forklare dine faglige valg.
- Andre vil sige, at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Du kan tilmelde dig til informationsmøde om stillingen via denne mail [email protected]. Informationsmødet afholdes tirsdag, den 14. januar 2025 kl. 16:00-17:00
Ansøgningsfristen er den. 19. januar 2025, og vi afholder samtaler den 24. januar 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir