Vil du med på Davidsen-holdet?
Hos Davidsen går salg og faglig rådgivning hånd i hånd. Derfor arbejder vi hver dag målrettet på at udvikle os selv og hinanden i mødet med vores kunder.
Vil du være med til at gøre en forskel for vores kunder på Sjælland? Så er det måske dig, vi søger, som Kørselsleder til vores logistikafdeling i Ringsted.
Hvorfor skal du kigge nærmere på denne stilling og på Davidsen som arbejdsplads?
Det skal du, hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed, med stærke værdier og en klar strategi.
Én af vores værdier er ”Vi”. Det betyder, at vi hver dag har skarpt fokus på at spille hinanden gode og på at vi leverer resultater i fællesskab. Med andre ord så arbejder vi ud fra devisen ”Hver for sig er vi gode – sammen er vi allerbedst”.
Uanset hvor du stepper ind i Davidsen, bliver du mødt af dedikerede kolleger, som venter på at byde dig godt velkommen. Dedikeret er nemlig også én af vores værdier.
Om jobbet og dig
I denne spændende stilling bliver du del af et velfungerende og engageret logistikteam på 46 kolleger. Du indgår i et stærkt fagligt miljø, hvor vi ser sparring og udvikling af os selv og hinanden som en vigtig del af vores hverdag – og hvor vi har det sjovt, når vi er på arbejde.
Som kørselsleder har du ansvaret for de økonomiske nøgletal, der er tilknyttet kørselsafdelingen. Du er ligeledes ansvarlig for planlægningen af kørslen, ligesom du varetager personaleledelsen af vores dygtige chauffører. Du har en innovativ tilgang til opgaverne og har lysten og evnerne til at sikre optimal udnyttelse og disponering af lastbilerne. Du kommer fra branchen og meget gerne har erfaring med vores IT-system Aspect4.
Din uddannelse er ikke afgørende, men det er til gengæld vigtigt, at du har et godt overblik, en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver samt at du stortrives med et højt aktivitetsniveau med mange bolde i luften – uden at du på nogen måde går på kompromis med kvaliteten af dit arbejde.
Du har en positiv tilgang til opgaverne og ser muligheder og udfordringer fremfor problemer i de opgaver, der lander på dit bord.
Sidst men ikke mindst, så er du en dygtig kommunikator, og det falder dig naturligt at sikre en god og velfungerende kommunikation med dine kolleger. Dit humør er smittende, og du er den gode kollega, der altid giver en hånd med, når andre har brug for det.
Ansøgning
Kan du se dig selv som vores nye kørselsleder og vil du med ombord, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Nationale Logistikchef, Allan Thy.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning allerede i dag.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir