Forsvarets Kantine og Rengøring Nymindegab
Kok, cater eller anden kostfaglig baggrund til kantinen i Nymindegab Lejren
Fuldtid
Permanent
Vesterhavsvej 302, 6830 Nørre Nebel, Danmark
ID: 2845058
|
Indrykket for 1 dage siden
Vi søger lige nu en medarbejder til vores team i Nymindegablejren. Vi leder efter dig der har færdigheder i det gode håndværk og som bliver motiveret af at være med til at
give vores medarbejdere og gæster en god madoplevelse.
Lyder det som noget for dig? Så er det nu, du skal søge!
Om os
I Forsvarets Kantiner arbejder vi hver dag på at øge vores forbrug af grønt, og det at kunne vælge lokale råvarer i sæson fra ansvarlige leverandører. Vi har stort fokus på at opfylde vores målsætninger der blandt andet inkluderer hjemmelavet mad fra bunden, hjemmebagt brød, blandende fyldige salater og meget mere. Vores opgave er ikke ”bare” at lave mad. Vi skal lave velsmagende, sund og inspirerende mad, således Forsvarets medarbejdere understøttes i den vigtige samfundsopgave vi har. Vi arbejder aktivt med både smag og det visuelle udtryk i vores buffeter.
Som ansat i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en del af Forsvarets Kantiner og et stort fællesskab. Vi har ikke mindre end 56 kantiner på landsplan og fælles for dem alle er, at det sunde og bæredygtige er omdrejningspunktet.
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. Vi tror på at vi kan opnå vores mål i fællesskab, hvorfor vi vægter det faglige fællesskab højt. Vi værdsætter et godt samarbejde, hvor vi passer på hinanden.
Om stillingen
Stillingen er på 37 timer. Arbejdstiderne er fordelt på morgen, middag og aften i tidsrummet 05.00-20.00. Weekendarbejde kan forekomme.
Du vil komme til at indgå i en fast vagtplan sammen med det øvrige personel.
Du kan se frem til at blive en del af et team med interesse for at lave mad med gode, friske råvarer, hvor smagen og kvaliteten er i højsædet.
Du bliver en del af Forsvarets Kantiner og får din daglige gang i kantinen i Nymindegablejren i Nørre Nebel. Her kan du se frem til at blive en del af et engageret køkkenteam. Nymindegablejren er en hjemmeværnsskole med cirka 3.000 kursister om året. Kantinen bespiser til daglig cirka 300 gæster, så der er fart over feltet, når der skal laves mad fra bunden med gode friske råvarer og hvor smagen og kvalitet er i højsædet.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af at være medansvarlig for den daglige produktion af kold og varm buffet og ligeledes være med til at sikre høj kvalitet, god smag og flot anretning i samarbejde med resten af teamet.
Der er fart på arbejdet i køkkenet, men vi glemmer ikke at have det sjovt sammen. Stemningen i teamet er uformel og dynamisk, og du kan se frem til at blive en del af et køkkenhold, hvor man altid støtter hinanden og træder til, det er nødvendigt.
Samarbejde er vigtigt for os og vi lægger ligeledes stor vægt på et godt arbejdsmiljø. Det skal være godt at komme på arbejde hver dag, så vores arbejdsglæde smitter af på vores gæster i kantinen. Som ansat i Forsvarets Kantiner kan vi tilbyde dig et spændende og alsidigt job, fleksible arbejdstider og et godt team-orienteret fællesskab.
Om dig
Du skal have en uddannelse som kok, cater, ernæringsassistent eller anden kostfaglig relevant uddannelse.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har en interesse for god madlavning.
- Er fokuseret og klar til at tilpasse dig
- Er serviceminded og formår at skabe gode relationer til både kollegaer og gæster.
- Er en kreativ, idérig og nytænkende madhåndværker.
- Skaber en sund arbejdsplads med gode, grønne måltider, som vi serverer for medarbejdere og gæster.
- Har et bankende hjerte for at nytænke, udvikle og implementere nye, sunde og bæredygtige
madkoncepter.
Du skal vælge os, hvis du har interesse i at blive en del af Forsvarets Kantiner og bidrage til uforglemmelige
madoplevelser.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kostfagligt uddannet personale – køkken (økonomaer, ernæringsteknologer, professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister, instruktionsøkonomaer, køkkenledere, ernæringsassistenter, ernæringsassistentelever, kokke, koge- og smørrebrødsjomfruer, catere samt elever).
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte regionschef Thomas Pedersen på telefon 4021 7633.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.
Ansøgningsfristen er den 24.februar 2025. Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag - vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingerne er med tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte både din ansøgning, CV og kopi af dit
uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under
Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for
deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter
miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller
både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det
tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som
campus til de nye F35-kampfly.
Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk