1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. Holbæk
UDLØBET

Professionshøjskolen Absalon, Campus Holbæk

Kok/kantinemedarbejder til opbygning af ny kantine på Campus Holbæk

Fuldtid

Permanent

Anders Larsensvej 5, 4300 Holbæk, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2689808
|
Indrykket for 81 dage siden
Vi søger en kok eller kantinemedarbejder til vores kantine på Campus Holbæk, der brænder for at arbejde i en kantine, hvor du skal have det daglige ansvar for produktion og én medarbejder. Du skal være med til at bygge kantinen op og sikre den rigtige kvalitet. Vi søger dig, der har lyst til at være en del af et udviklende, solidarisk og omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på trivsel og samhørighed på campus.

På Professionshøjskolen Absalon har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og sætte vores studerende i centrum. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Vi er løbende i dialog rundt om buffeten i kantinen og har dialogmøder med de studerende. Dette gør vi for at sikre, at det måltid, som vi serverer for de studerende, falder i deres smag, og giver dem lyst til at samles i vores kantinemiljøer.

Din profil
Du er fagligt stærk og bidrager med ny inspiration i en travl hverdag blandt andet i forhold til produktudvikling, planlægning af menuen i dagligdagen, smag og sanser. Derudover har du lyst til at være i et miljø med mange glade studerende. Det er derfor vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende:

Bæredygtigt fokus. Du har erfaring med at være i en kantine, hvor der er fokus på økologi, bæredygtighed og at madspil bliver mindsket.

Har overblik og er omstillingsparat. I en travl hverdag med mange opgaver, der skal planlægges og følges op på, kan du træffe kvalificerede beslutninger, omsætte dem til handling og samtidig bevare overblikket. Din tilgang til opgaverne er struktureret og du løser dem med præcision og omhyggelighed. Du er ansvarsbevidst, serviceminded og engageret både i forhold til opgaver og i forhold til samarbejde. Blæser forandringens vinde, går du gerne forrest med en positiv tilgang.

Gode samarbejdsevner. Du evner at arbejde sammen med mange forskellige mennesker på tværs af faggrupper.

Erfaring med LEAN som arbejdsredskab. Du har med egne øjne set eksempler på, hvordan det ved hjælp af LEAN er muligt at frigive tid og ressourcer til andre vigtige gøremål i en travl hverdag.

Derudover forventer vi os, at du:

  • taler og skriver dansk og engelsk
  • har kendskab til Microsoft 365 på brugerniveau

Dine arbejdsopgaver
Som kok/kantinemedarbejder får du følgende opgaver:

Udvikling i dagligdagen. I hverdagen har du en vigtig rolle, når vi udvikler arbejdsgange eller finder på nye spændende måder, vi kan anvende appelsinskræller eller en broccolistok i vores søgen på at opnå et endnu mere bæredygtigt fokus

Deltage i kantinens drift. Du er klar på at jonglere flere bolde i luften. Vi producerer dagligt kolde og varme retter såvel som brød, kager og meget andet, som vi sælger i kantinen. Du er ansvarlig for ugens menu og bestilling af varer. Når leverandøren kommer med varerne, er du med til at modtage dem. Derudover ekspederer du i kantinens salgs område og foretager egenkontrol.

Sørge for kursister og gæster. På vores campus forventer vi at have en del kurser og konferencer for interne såvel som eksterne virksomheder og organisationer. Du har i forbindelse med kurser og konferencer en vigtig rolle i forhold til, at kursister og gæster får den rette forplejning på det rigtige tidspunkt, så de føler, at servicen er i top.

Derudover er du stedfortræder for Campus Kalundborgs kantineleder.

Dine kolleger
Kantinen på Campus Holbæk er et team bestående af en ansvarlig kok/kantinemedarbejder og en kantinemedarbejder. Du refererer til vores kantineleder på Campus Kalundborg, hvor der også kan forekomme vagter. Hos os går vi op i kvalitet, at der er en uformel omgangstone, og det skal være sjovt at gå på arbejde.

Alle campusser på Absalon har tilknyttet en eller flere kantiner, hvor studerende og ansatte hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid. Kantinerne har stort fokus på, at deres arbejde ikke kun er madproduktion og salg. Kantinen er det uformellesamlingspunkt på campus og altid et rart sted at være. Vi arbejder i teams, og selvom vi er spredt på forskellige campusser, samarbejder vi på tværs og går op i at skabe holdånd og fællesskab, uanset om du arbejder i Kalundborg, Slagelse, Vordingborg eller på et af de øvrige campusser.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder snarest muligt og senest den 1. november 2024.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kantineleder Søren Loui Frydensberg, der kan træffes dagligt fra kl. 13.00 - 15.00 på tlf.: 7248 2253 eller mail [email protected].
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 11. september 2024 . https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger
  • Vi forventer at holde 1. samtale d. 16. september og 2. samtale d. 18. september 2024.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kok
Holbæk
Kok
Sjælland
Hotel og restauration
Holbæk
Hotel og restauration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    EBISU SUSHI ApS

    Kok til Ebisu Sushi Holbæk

    Fuldtid

    Smedelundsgade 22, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Sports Allé 1, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Strandvejen 1, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Nyvej 7, 4450 Jyderup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    SuperBrugsen Jyderupn BRF Du bliver en del af en butik med i alt 43 medarbejdere. Jyderup er en hyggelig by på Sjælland, beliggende midt imellem Holbæk og Kalundborg. Byen har en fantastisk placering ... Læs mere
    Coop Danmark A/S

    Fuldtid

    Holbækvej 122, 4450 Jyderup, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job