Eltang Skole og Børnehave søger henholdsvis en pædagogmedhjælper til en fast stilling på 30 timer samt pædagogmedhjælper til tidsbegrænset stilling fra 1/2 2025 til 31/12-2025 ligeledes på 30 timer.
Eltang skole og Børnehave er en ”Landsbyordning” med ca 150 dejlige børn fra 3 til 13 år. Vi har en aktiv og positiv forældrekreds og ca 25 engagerede medarbejdere. En lokal forankret skole og børnehave, der på mange måder griber det hele lidt anderledes an.
Eltang Skole og Børnehave søger at skabe en inkluderende kultur med både varme og kant, som tager udgangspunkt i Kolding Kommunes fælles Børne- og Ungesyn
Den faste stilling vil være med tjeneste i Børnehaven og den tidsbegrænsede vil være delt mellem Børnehave og SFO
Vi tilbyder:
En skole og børnehave med fokus på fællesskab, trivsel for alle og bæredygtighed
Et fantastisk hus med et godt arbejdsmiljø, ansatte der løfter i flok og er gode til at hjælpe hinanden på tværs af alle faggrupper.
Muligheden for at byde ind med dine kompetencer og få afprøvet dig selv i forhold til arbejdet med børn.
Fantastiske dage sammen med aktive børn, positive engagerede forældre og kompetente kollegaer
Vi forventer at:
Du finder glæde i at arbejde med børn og være en del af en travl hverdag.
Du er mødestabil og tager ansvar i forhold til tildelte opgaver.
Du er omstillingsparat i en hverdag, der sjældent bliver, som man lige havde planlagt.
At du har modet til at bede om hjælp, hvis en opgave føles uoverskuelig
Vi ligger i et naturskønt område med skov, Å, marker og adgang til golfbane. I forbindelse med skolen er der fodboldbane, multibane, Væksthus, Shelter og meget mere.
Kunne du se dig selv i disse rammer og kunne et af de to job være noget for dig vil vi se frem til at modtage en ansøgning, mærk ansøgningen hvilket job du er interesseret i.
Ansættelsestidspunkt: 1. februar 2025
Løn: Efter gældende overenskomst
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Pædagogfaglig leder Allan Jensen 20434752
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen" (tilkendegiv i ansøgningen hvilken stilling du søger eller om du søger begge stillinger).
Ansøgningsfrist: 10. januar 2025
Ansættelsessamtaler: Uge 3 2025
Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir