Vi søger til vores muntre køkken i Fredericia en virkelig dygtig smørrebrødsjomfru/cater eller lignende. Hvis du ikke er uddannet SKAL du have domkumenteret relevant erfaring.
Vi skal selvfølgelig lave masser af smørrebrød. Men derudover skal der laves buffeter, brunch, sandwich, salater og meget meget mere.
Vores fantastiske kunder er primært virksomheder, som forventer at maden hver gang sidder lige i skabet.
Vi har derfor altid mest travlt morgen og formiddag, fordi det meste af maden leveres til frokosttid - og eftermiddagene bruges til rengøring, forberedelser - og så sylter, hakker, braser og steger vi rigtig meget fra bunden.
Du skal påregne arbejde hveranden weekend - primært lørdag formiddag!
Vi mangler en fagperson der også gerne vil bidrage med gode ideer - men som ikke bliver skræmt af hverdagens travlhed.
Du skal kunne indgå i et team med mega dårlig humor........så du skal kunne tåle, at der er højt til loftet, og at vi i perioder på dagen har virkelig travlt!
Samtidig kimer telefonen med søde kunder - der kommer kunder i butikken osv. og det SKAL du kunne tackle.
Omstillingsevne er ligeledes en nødvendighed - fordi vores planer næsten altid ændres i sidste øjeblik.
Til gengæld får du verdens bedste kolleger - og hvor vi lover dig, at vi bakker hinanden op. Vi tackler helst hverdagens udfordringer under store grin - så humor er essentielt!
Du kan få stor indflydelse på din egen arbejdsdag, fordi vi altid gerne lytter til gode ideér.
Hvis dette kunne være dig, så SKYND dig at skrive til os på [email protected]
Du skal kunne starte hurtigst muligt - MEN vi venter gerne på den rette person.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir