Elsker du at danne og bearbejde data i tæt samarbejde med gode kollegaer, og vil du være med til at sikre korrekt løn til mere end 44.000 ansatte? Så er det måske dig, vi søger.
Vi tilbyder Hos os får du et udfordrende og spændende arbejdsmiljø. Vi stiller høje krav til kvalitet og professionalisme, men vi lægger lige så stor vægt på godt samarbejde, initiativ og engagement.
Du vil komme til at samarbejde med gode og hjælpsomme kolleger i en åben og uhøjtidelig omgangstone. Vi er engagerede i samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere og vægter sparring højt.
Udover den almindelige drift forventer vi, at du deltager aktivt i det videre udviklingsarbejde ved at medvirke til at optimere og videreudvikle vores arbejdsgange og processer, og komme med input til, hvordan opgaverne kan løses bedst muligt.
Vi giver dig gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt, og du vil hurtigt få indflydelse på egne opgaver.
Vi har en fleksibilitet, der muliggør en fornuftig balance mellem arbejde og privatliv. Vi har flextid og mulighed for hjemmearbejde to dage om ugen.
Dine arbejdsopgaver Du bliver en del af et team med fem kollegaer. Sammen løser I mange forskellige opgaver omkring systemopsætning af løn- og personalesystemer. Som noget nyere skal vi også varetage opgaver med kontroller af indberetninger i løn- og personalesystemet.
Du vil komme til at indgå i flere forskellige arbejdsrelationer på tværs af centeret. Fx arbejder vi meget sammen med nogle af vores løn- og personalekonsulenter i egen enhed, og også med vagtplanspecialister og datafolk fra andre enheder.
I samarbejde med dine kollegaer bliver dine hovedopgaver følgende:
- udvikle kontroludtræk af data fra lønsystemet til Excel
- analysere og sammenkæde data fra flere kilder
- udarbejde ad hoc udtræk og analyser af data efter behov
- sikre at data er korrekt og rapportere eventuelle afvigelser
- opfølgning på kontroludtræk for at sikre, at alle kontroller er korrekt dokumenteret og opdateret
- bidrage til udviklingen og optimeringen af kontrolprocedurerne for at sikre effektivitet og kvalitet i arbejdsprocesserne
- være med til at præge den fremadrettede funktion og forbedre de interne processer omkring data- og lønkontrol
Afhængigt af dine specifikke kompetencer og interesser vil du komme til at arbejde med flere områder i tæt samarbejde med dine teamkollegaer.
Dig og din baggrund Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med HR- og/eller økonomidata, men det er ikke en forudsætning.
Din uddannelse er underordnet og vi vil mere vægte at du er vant til at danne og udstille data.
Som vores nye kollega vil det være en fordel hvis du:
- har et godt kendskab til Excel
- har kendskab til Power Query og dataforespørgsler i Excel
- har erfaring med hvad det kræver at indlæse, forbinde, transformere og kombinere data fra forskellige interne og eksterne datakilder
- har dataforståelse og kan lide at arbejde digitalt og i forskellige systemer og programmer
- er forandringsparat og trives med en foranderlig hverdag
- har kendskab til løn- og personalesystemer fx Silkeborg Data
Du har en udpræget holdånd og er ambitiøs på teamets vegne. Vi lægger vægt på, at du bidrager til et stærkt fagligt miljø, og har lyst til at være sparringspartner for dine kollegaer.
Som person er du ansvarsbevidst, effektiv, og har fokus på kvalitet, samt har en fleksibel tilgang til dit arbejde. Du har let ved at kommunikere i både skrift og tale. Du er vant til, og sætter stor pris på at indgå i teams. Du har et godt overblik.
Om os Du bliver en del af et fællesskab af ca. 100 dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger i enheden HR-Service.
I HR-Service varetager vi alle opgaver i forbindelse med lønudbetaling til alle ansatte i Region Hovedstaden. Vi har opgaver indenfor løn- og personaleadministration, controlling/afstemning af lønproduktionen, opsætning af løn- og HR-systemer, oprettelse af brugere, hjemtagelse af alle typer af lønrefusioner og vi arbejder også med Robotic Process Automation (RPA).
Stillingen er i teamet HR-Systemsetup, som er forankret i Sektion for Afstemninger og Refusioner.
Om Center for HR og Uddannelse Center for HR og Uddannelse er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse og kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling, og vi yder rådgivning og service inden for løn, personalejura, personalepolitik og arbejdsmiljø.
I Center for HR og Uddannelse dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer – og giver plads til – at du selv tager ansvar og initiativ. Vi vil styrke lederskabet i den enkelte, fordi vi tror på, det skaber faglig og personlig energi og bedre resultater.
Vi vægter samarbejde og godt kollegaskab højt. Vi har i enheden stort fokus på faglig udvikling. Der er plads til at fordybe sig, komme på relevante kurser, og der er rig mulighed for sparring med kollegaer i og uden for enheden.
Vi henviser tillige til regionens hjemmeside
her, hvor du kan læse mere om Region Hovedstaden.
Yderligere oplysninger Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Ghita Lind på telefon 38 66 98 01 eller mail
[email protected].
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst med Region Hovedstaden med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der afspejler dine erfaringer og kvalifikationer.
Stillingen er til besættelse 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.
Center for HR og Uddannelse holder til på Gentofte Hospitalsvej 3A, 2900 Hellerup.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Den ugentlige arbejdstid vil være fordelt fra mandag til fredag med gennemsnitlig 37 timer om ugen. Der vil være mulighed for lidt færre timer, hvis det ønskes.
Ansøgningsprocedure Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis senest den 2. januar 2025.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 2 i 2025.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.