1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Guldborgsund

Landbrugsstyrelsen

Kollega til spildevandstilsynsopgaver samt overvågning af de danske søer

Fuldtid

Permanent

Fejøgade 1, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2765162
|
Indrykket for 4 dage siden
Vil du være med til at skabe håndgribelige og konkrete resultater for vandmiljøet? Har du erfaring med tilsynsopgaver efter Miljøbeskyttelsesloven eller anden erfaring inden for spildevandsområdet?

Så er du måske vores nye kollega til spildevandsmedarbejder med tilhørende sø-overvågningsopgaver.


Føre tilsyn med spildevandsforsyningsselskaberne på Sjælland og øerne
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fører fysiske tilsyn med spildevandsforsyningsselskabernes udledninger fra renseanlæg og regnbetingede udløb. Det er en vigtig og højt prioriteret opgave, hvor der skabes målbare og konkrete resultater af vores indsats.

Du får en vigtig central rolle i vores spildevandsteam, hvor du sammen med kolleger får ansvaret for at håndtere henvendelser om driftsforstyrrelser, uheld og klager med tilhørende sagsbehandling. Det er et højt prioriteret sagsområde, som er styret af centralt vedtagne procedurer, og hvor der er et stærkt fagligt fællesskab på tværs af landet.

Du får også en central rolle i at gennemføre fysiske tilsyn på hele Sjælland og øerne. Tilsynene vil typisk indeholde en indledende gennemgang af sagsmateriale og et efterfølgende fysisk tilsyn indeholdende både møde med et spildevandsforsyningsselskab, besigtigelse af renseanlæg/overløbsbygværker og recipient omkring udløbspunktet samt udarbejdelse af tilsynsnotat. Du bliver kontaktperson for en række spildevandsforsyningsselskaber på Sjælland.

Tilsyn og andre problemstillinger løses i samarbejde med Miljøstyrelsens centrale enhed (Vandforsyning) i Odense.

Ud over arbejdet med spildevand vil du særligt i månederne maj-oktober udføre opgaver inden for enhedens sø-overvågningsteam. Opgaverne vedrører undersøgelser af vandkemi, vegetation, bunddyr og fisk.

Erfaring med tilsyn og sagsbehandling
Vi håber, at du:

  • Har erfaring med tilsyn og sagsbehandling gerne efter Miljøbeskyttelsesloven
  • Har en relevant naturvidenskabelig uddannelse, som f.eks. biolog, ingeniør, miljøtekniker eller lignende
  • Er effektiv, har travlt med det rigtige, og er helt overbevist om, at det her er dit drømmejob
  • Arbejder engageret og målrettet på egen hånd, men også at du er en god kollega, der bidrager med en konstruktiv og positiv samarbejdsadfærd i teamet og på arbejdspladsen som helhed
  • Har evne og vilje til at fordybe dig i detaljen, når det er nødvendigt
  • Kan holde hovedet koldt og bevare overblikket ved håndtering af akutte hændelser
  • Har kendskab til sø-overvågning og har mod på at sejle en lille motorbåd
  • Skriver godt og er systematisk i din tilgang til opgaverne
Desuden ser vi det som en fordel, at du er vant til dialog med eksterne interessenter og andre myndigheder.

Vi tilbyder
En spændende stilling, som byder på fagligt udfordrende opgaver, som skal løses både selvstændigt og i samarbejde med gode kolleger, i såvel vores egen enhed som i andre af styrelsens enheder. Et godt arbejdsmiljø med uformel og hjælpsom omgangstone, hvor vi gør vores bedste for at gøre hinanden gode.

Om os
Vores enhed er en stor velfungerende enhed med to adresser – i henholdsvis Nykøbing F. (hovedadresse) og Odense (her er vores laboratorie).

Den ledige stilling er placeret i Nykøbing F, og her har vi ansvaret for en bred vifte af vand- og naturovervågningsopgaver (NOVANA) samt en række tværgående overvågningsrelaterede udbuds-, digitaliserings- og dataopgaver. Her løser vi også vigtige forvaltningsopgaver inden for Natura 2000-planlægning samt myndighedsbehandling efter skovloven og administration af tilskud til urørt skov. I Odense ligger vores interne laboratoriefunktion, der organisatorisk også hører under vores enhed. Tilknyttet den samlede enhed er desuden den landsdækkende fælles miljøskibsfunktion, der med to store miljøskibe tager marine prøver i hele landet.

Som arbejdsplads tager vi aktivt ansvar for styrelsens mål og strategier. Vi løser vores opgaver effektivt og til tiden. Vi har en flad struktur med kort vej mellem chefer og medarbejdere. Stemningen er uhøjtidelig. Omgangstonen er direkte og præget af både humor og respekt. Arbejdsmiljøet er godt. Enhedens geografiske ansvarsområder er Sjælland, øer og Bornholm. Vi er i alt ca. 75 medarbejdere, heraf er ca. 55 placeret i Nykøbing F.

Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din baggrund vil du blive ansat i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten, Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO (Det Statslige Område) samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 Centralorganisationen af 2010 efter overenskomst mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftale for jordbrugsteknologer.

Stillingen, som er på fuld tid, ønskes besat hurtigst muligt og senest 1. februar 2025.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har et gyldigt kørekort.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Sjælland, Fejøgade 1, 4800 Nykøbing F.


Har du lyst til at vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Michael Hastrup på tlf. 27 25 34 19 eller kontorchef Lene Stentebjerg på tlf. 93 59 70 84.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 3. december 2024.

Vi forventer at holde samtaler den 10. december 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Miljømedarbejder
Guldborgsund
Miljømedarbejder
Sjælland
Kontor og administration
Guldborgsund
Kontor og administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    FOA - Fag og Arbejde

    FOA Guldborgsund - Faglig afdeling

    Faglig konsulent til FOA Guldborgsund pr. 1. januar 2025

    Fuldtid

    Aarhusvej 14, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du lyst til at sætte det enkelte medlem i centrum, har du en positiv indstilling og værdier som tillid, ansvarlighed, empati, respekt og professionalisme, så er du måske vores nye medarbejder, som... Læs mere
    FOA - Fag og Arbejde

    Fuldtid

    Københavnsvej 1, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Idestrup Privatskole

    Deltid

    Kirkevej 5, 4872 Idestrup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vores sekretær har brug for en sparringspartner og ny sekretærkollega. Vil du være med til at skabe en tryg og struktureret hverdag på en skole, hvor høj faglighed, trivsel og fællesskab er i centrum?... Læs mere
    Idestrup Privatskole

    Deltid

    4873 Væggerløse, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Nykøbingvej 76D, 4990 Sakskøbing, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job