Vil du bruge din passion for at arbejde med unge til at gøre en forskel i deres fritid? Er du fuld af energi, idérigdom og brænder du for at skabe aktiviteter, der fanger de unges interesse? Så er det her job lige noget for dig!
Du får en central rolle i at skabe et godt og trygt miljø for børn og unge. Du får rig mulighed for at udfolde dine kompetencer og kreativitet, og hvis du eksempelvis elsker dans, sport eller brætspil, er der masser af plads til at bringe det til live – vi har masser af dynamiske kvadratmeter til at udfolde aktiviteter!
Vi er en fusionsklub med to tæt forbundne matrikler, kun 750 meter fra hinanden. Vi arbejder tæt sammen, både i det daglige og ved ugentlige personalemøder, hvor vi sikrer en høj faglig standard og et stærkt samarbejde. Du vil hurtigt opleve værdien af det velfungerende arbejdsfællesskab på tværs af Impulsen og Blåkanten, som har hhv. 300 medlemmer og 180 medlemmer.
Du får frihed til at iværksætte aktiviteter, der både afspejler dine kompetencer og de unges interesser. Du bliver en del af en dedikeret personalegruppe, som brænder for at skabe sjove, inspirerende og inkluderende aktiviteter for vores medlemmer. Vi er en alsidig og mangfoldig gruppe, der ser værdien i vores forskelligheder, og det betyder, at du kan være præcis den, du er.
Du får en engageret og erfaren leder, Rikke, der har mange års erfaring inden for klubområdet i Høje-Taastrup Kommune. Rikke værdsætter ordentlighed og er optaget af at skabe løsninger i fællesskab – altid med fokus på faglig kvalitet og at være tæt på medlemmerne.
Dine opgaver
Din arbejdstid vil primært være efter kl. 13:00, men der kan også være møder og skoletimer tidligere på dagen.
Vi søger dig, der kan genkende dig selv i følgende punkter:
Ansøgningsfrist torsdag den 11. oktober
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.
Ansøgning, CV, og anden relevant dokumentation skal sendes elektronisk.
Yderligere information
Jobbet er normeret til 28-35 timer ugentligt – du skal være afklaret med at den primære arbejdstid er fra eftermiddag og indeholder aftenarbejde.
Ansættelse er pr. 1. december med mulighed for tidligere opstart.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte klubleder Rikke Estrup Overgaard på 60 16 71 10 eller souschef Niels Klinke på 23 23 80 41
Vi ser frem til at høre fra dig
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir