Hvad tilbyder BILA?
Vi tilbyder dig en alsidig klejnsmed uddannelse, hvor du får en grundig oplæring indenfor at bukke, svejse, klippe, bore, dreje, fræse samt skære gevind i forskellige metaller. Som led i din uddannelse vil du få mulighed for at komme over i vores montageafdeling. Her vil du være med til bygge anlæg med den nyeste teknologi indenfor automation og robotter. Du vil også mulighed for at se det færdige anlæg blive taget i drift ude hos kunden, da du som en del af montageholdet også kommer med ud og færdiggør projektet. Vi har kunder i både ind- og udland, håber vi du også er nysgerrig og rejselysten.
Hvordan er uddannelsen skruet sammen?
Uddannelsen til klejnsmed varer 4 år og starter med et grundforløb på Teknisk Skole. Uddannelsen fortsætter derefter i virksomheden, og kombineres med 4 skoleophold undervejs i de 4 år. Når du er på skoleophold, lærer du den teoretiske side af smedefaget, og din viden tager du efterfølgende med hjem og afprøver i praksis hos BILA.
Hvad skal der til for at blive lærling hos BILA?
Vores forventninger til dig som lærling er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve, og går i gang med erhvervsuddannelsens Grundforløb 2 i august 2025. Vi forventer også, at du har en naturlig vilje og lyst til at lære og udvikle dig.
Fleksibilitet, Kommunikation, Teamwork og Ejerskab er BILA’s værdier, og vi arbejder ud fra vores værdier som betyder at alle medarbejdere tager ansvar og for egne opgaver, hvilket vil kræve af dig at du lægger energi og engagement i din uddannelse hele vejen igennem.
Til gengæld lover vi dig, at du får masser af opgaver og brede rammer, hvor du kan prøve dine talenter af og få en spændende hverdag, som du selv er med til at præge langt hen ad vejen.
Hvad er mine muligheder bagefter?
I BILA er der et hav af udviklingsmuligheder. Efter at have færdiggjort din erhvervsuddannelse, har du måske lyst til at læse videre til fx maskinmester, automationsteknolog eller lignende. Her vil der være mulighed for at gennemføre sine praktikperioder i en af BILAs afdelinger.
Men der er også et hav af muligheder indenfor BILAs egne fire væge, så om du vil i retningen af konstruktion, software, salg, projektledelse eller noget helt andet så har vi et bredt udvalg af muligheder, som vi kan tilbyde dig. Har du drømmene og visioner, så har BILA mulighederne.
Hvis du kan se dig i ovenstående, så skynd dig at sende en ansøgning – Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi vil løbende afholde samtaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir