Du bliver en del af et nyt hold
Medicinsk Afsnit 3 er et helt nyt sengeafsnit i Medicinsk Diagnostisk Center. Afsnittet åbnede den 1. september, og vi er i gang med at sætte det fulde hold.
Vores hjerter banker for den ældre patient og for at give vores patienter den bedst mulige pleje og behandling. Alle vores patientforløb bliver tilrettelagt for den enkelte patient, og det tværfaglige samarbejde er hver dag i fokus, så vi kan sikre en god og tryg udskrivelse og en sikker overgang mellem sundhedsvæsenets sektorer. Hos os ser vi det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde som en styrke og selvfølgelighed og som omdrejningspunktet for det gode patientforløb. For at det kan lade sig gøre, har vi fokus på sygeplejefaglighed fra øverste hylde.
Samtidig er vi stolte over at være en del af det geriatriske speciale, som bliver en stadigt større og vigtigere brik i fremtidens sundhedsvæsen.
Vi mener det, når vi taler om godt arbejdsmiljø
På Medicinsk Afsnit 3 mener vi det, når vi siger, at vi prioriterer det gode arbejdsmiljø og psykologisk tryghed. Hos os er det vigtigt, at du og dine kolleger trives, og vi tror på, at glade medarbejdere er de bedste medarbejdere. Derfor gør vi samtidig, hvad vi kan, for at dit arbejde kan hænge sammen med dit privatliv, og du får selvfølgelig mulighed for at få indflydelse på din egen vagtplan.
Vi tilbyder dig:
Vi ser gerne, at du:
Løn og ansættelsesesvilkår:
Stillingerne er gerne på 37 timer pr. uge og med fastansættelse pr. 1 november eller efter aftale. Vi arbejder i både dag/aften og nattevagter, og du skal regne med weekendvagt cirka hver 3. weekend.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.
ER DU NYSGERRIG
Vil du vide mere, så giver vi meget gerne en kop kaffe eller tager en snak med dig i telefonen. Ring eller skriv til oversygeplejerske Lene Würtz på tlf +45 78447401 eller mail [email protected] eller oversygeplejerske Mathilde Forslund von Benzon på tlf. +45 23251025 eller mail [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest tirsdag d. 24/9 2024
Samtaler afholdes torsdag den 26. september.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir