Ser du muligheder frem for begrænsninger? Trives du med frihed under ansvar, og har du en positiv tilgang til både arbejdsmiljø og opgaveløsning? Så er det dig vi mangler!
Vi søger to nye kolleger til vores lille team i ADA’s (Afdeling For Depression og Angst) sengesekretariat pr. 01.03.2025 eller efter aftale.
Vi er et sekretariat på fire lægesekretærer for ADA’s fire sengeafsnit samt afdelingsledelsen og staben. Vi sidder ikke fysisk på sengeafsnittet, og derfor har vi også et tæt samarbejde med afsnitssekretærerne.
Hvem er du?
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (et ufravigeligt krav). Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke afgørende.
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har masser af gåpåmod
- Er imødekommende overfor både kolleger og samarbejdspartnere
- Er nysgerrig og har lysten til at lære og fordybe dig i arbejdet og opgaverne
- Har gode samarbejdsevner
- Er indstillet på en (til tider) uforudsigelig arbejdsdag
- Vægter et godt arbejdsmiljø (for det gør vi), hvor der er plads til grin og en kop kaffe
Dine arbejdsopgaver
Jobbet består af klassiske opgaver som telefonpasning, journalskriv m.m., men vi løser også en del opgaver, der falder udenfor denne kategori, da vi har et tæt samarbejde med staben og afdelingsledelsen i ADA.
Dine arbejdsopgaver kan f.eks. være:
- Booking af indlagte patienter til ECT-behandling
- Planlægning og modtagelse af nye læger på afdelingen
- Håndtering af patientklager
- Registrering af løn for afdelingens ansatte
- Mødebookinger
Vi tilbyder en arbejdstid fra 07.30-15.00 (ca. hver 4. mandag møder du kl. 07.00) uden vagter, weekendarbejde eller helligdagsvagter, i et roligt kontormiljø med en skøn udsigt. Vi arbejder i et rul, så alle bidrager til løsningen af alle typer opgaver, men vi har også ansvar for egne specialopgaver. Du har mulighed for at få indflydelse på dine egne arbejdsopgaver og bidrage med de kompetencer, du har med dig.
Om ADA
Afdeling for Depression og Angst er en af fire afdelinger, der tilsammen udgør AUH Psykiatrien. Vi tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet til voksne patienter med lidelser inden for det affektive spektrum. Medarbejderstaben omfatter ca. 560 fuldtidsstillinger fordelt på fire sengeafsnit, Psykiatriens Hus i Aarhus og fem klinikker. Vi har desuden en meget aktiv forskningsafdeling, der er drevet af vores professor.
Lyder ovenstående som din kommende arbejdsplads, eller vil du gerne høre mere? Så er du velkommen til en kop kaffe og en lille snak (og så kan du også se vores flotte udsigt på kontoret).
Vi ser frem til at høre fra dig!
Yderligere spørgsmål?
Ring til chefsygeplejerske Maja Moeslund Skau på tlf. nr. +45 9116 8610
Ansøgningsfrist d.4. januar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d.8. januar 2025
Bemærk: Vi indkalder mandag d. 6 januar mellem kl. 13.00-14.00 telefonisk.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir