De danske kommuner efterspørger i stigende grad digitalisering. Derfor søger vi en Forretningsudvikler, der kan bidrage til at videreudvikle og forme den Fælleskommunale Infrastruktur - en central tværgående digital infrastruktur, der sikrer effektiv adgang til forretningskritiske data og funktionalitet for alle 98 kommuner.
Vi søger en profil med et stærkt drive, ambition og en målrettethed både på egne vegne og på vegne af de kollegaer og samarbejdspartnere du vil møde i rollen.
KOMBIT - Et stærkt it-fællesskab
Hos KOMBIT er du med til at sætte it og digitalisering på dagsorden, hvor det handler om at indkøbe, implementere og sikre forvaltning og videreudvikling af centrale it-løsninger til de danske kommuner.
I KOMBIT er vi drevet af at skabe værdi for borgere og heri understøtte velfærdssamfundet i Danmark. Vi samler kommunerne om fælles digitale løsninger og gennemfører it-projekter. Vores rolle er at være kravstillere og kontraktholdere på kommunernes vegne. Selve it-udviklingen og it-driften er udliciteret til leverandører – KOMBIT sikrer at løsningerne løbende kommer i udbud.
Dine primære ansvarsområder
Du bliver tilknyttet forvaltningsområdet ”Fælleskommunal Infrastruktur” (FKI). Området har ansvar for kommunernes tværgående digitale infrastruktur, som sikrer, at kommunale it-løsninger til enhver tid har effektiv adgang til forretningskritiske data og forretningskritisk funktionalitet. Du vil blive en del af FKI’s forretningsteam, som har fokus på bedst mulig anvendelse og udbredelse af infrastrukturen samt videreudvikling af det forretningsmæssige potentiale. Du vil indgå i et team på syv medarbejdere, der alle arbejder med forretningsrelaterede opgaver – som forretningsudvikling, forretningsimplementering og lign. Du vil ligeledes være en del af Specialet for Forretningsudvikling (FU), som har det faglige ansvar for den tværgående forretningsudvikling i KOMBIT.
Dine primære ansvarsområder er:
Kvalifikationer:
Vi forestiller os, at du har erfaring fra at arbejde i krydsfeltet mellem forretning og IT. Måske er du konsulent/forretningsudvikler fra et konsulenthus, eller arbejder med strategisk IT i den offentlige sektor. I FKI arbejder vi med en bred portefølje af komplekse forretningsmæssige problemstillinger inden for forskellige fagområder med mange forskellige interessenter. Vi har derfor brug for, at du er analytisk stærk, har økonomisk forståelse, har gode samarbejds- og formidlingsevner (på engelsk og dansk) og er energisk og vedholdende i de opgaver, du vil blive stillet overfor.
Fokus på dig og dit (arbejds)liv
Vi tilbyder dig et job, hvor omdrejningspunktet er samarbejde på tværs, og hvor du vil arbejde med nogle af Danmarks største it-løsninger. Samtidig bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, der står i udviklingens tegn, både hvad angår de mange eksisterende løsninger samt forventningen om en fremtid med endnu bredere portefølje inden for digitalisering og it-dreven innovation i kommunerne.
I KOMBIT er det vigtigt, at alle medarbejdere finder en god balance mellem arbejde og privatliv. Vi skaber motiverende rammer, der giver medarbejderne frihed til at planlægge og løse deres opgaver ud fra individuelle behov. Af samme grund vil du hurtigt opleve, at der er højt til loftet og rig mulighed for at sætte dit præg i en hverdag fyldt med spændende opgaver. Vi har som organisation fokus på dig og dit (arbejds)liv i balance – vi kalder det LiFE!
Lyder det som noget for dig?
Så send os din ansøgning, senest d. 31 marts2025. Vi behandler indkomne ansøgninger løbende. Har du brug for at høre mere, så er du velkommen til at give chef for forretning i FKI Sisse Bang et kald på +45 24962633 eller Forretningsudvikler Jan Kjellerup på +45 61944060. Ellers kan du læse mere om Fælleskommunal Infrastruktur på www.digitaliseringskataloget.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir