Er du en visionær og strategisk leder med et stærkt kommercielt mindset? Har du erfaring fra detailhandlen eller FMCG-industrien, og er du klar til at sætte nye standarder for dansk dagligvarehandel? Så har du nu muligheden for at blive en del af MENY som vores nye Kommercielle Direktør.
Om stillingen
MENY søger en Kommerciel Direktør, som vil spille en nøglerolle i at videreudvikle vores markedsposition og skabe fremtidens MADmarked. Vores nuværende Kommercielle Direktør har fået nye interne udfordringer i Dagrofa-koncernen og er blevet en del af koncernledelsen, hvilket har åbnet denne spændende mulighed.
Som Kommerciel Direktør vil du have det overordnede ansvar for at drive og udvikle MENYs kommercielle aktiviteter i tæt samarbejde med vores ledergruppe og nøgleinteressenter, både internt og eksternt. Du vil lede et team på otte dygtige medarbejdere inden for sortiment, koncept og marketing. Derudover vil du få ansvaret for vores webshop, MENY Vin, der drives fra Kokkedal.
Du vil sikre et konkurrencedygtigt sortiment og udvikle innovative koncepter, som bidrager til vækst og styrker MENYs markedsposition.
Dine hovedopgaver inkluderer:
Kvalifikationer
Vi søger en kandidat med en relevant videregående uddannelse, gerne på kandidatniveau. Du har mindst fem års erfaring med ledelse på strategisk niveau inden for detailhandel, FMCG-industrien eller en tilsvarende branche. Du besidder et skarpt kommercielt mindset og har solid erfaring med kategori- og konceptudvikling. Du er vant til at arbejde tæt med både interne og eksterne stakeholders.
Personlige egenskaber
Den ideelle kandidat er resultatorienteret, analytisk stærk og besidder stærke samarbejdsevner. Du trives med at drive forandringer i en ambitiøs organisation og har en evne til at motivere og udvikle dit team. Du er udadvendt, robust og har et højt engagement samt evnen til at træffe beslutninger og tage ansvar.
Vi tilbyder
En udfordrende og spændende stilling i en dynamisk og vækstorienteret virksomhed, hvor du får tæt kontakt til koncernledelsen i Dagrofa samt fremragende muligheder for karriereudvikling. Du vil spille en central rolle i at forme fremtiden for MENY og blive en del af en succesfuld kæde med ambitiøse vækstmål.
Arbejdssted: MENYs hovedkontor i Ringsted, med rejseaktivitet i Danmark.
Er du klar til næste skridt i din karriere og til at blive en del af MENYs ledergruppe? Send din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Kædedirektør Richo Boss på 7233 2255 eller HR-chef Charlotte Olesen på 2726 4506.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir