Alabu Bolig søger en passioneret og kreativ studiemedarbejder til at styrke vores kommunikationsindsats.
Som Kommunikations- og contentmedarbejder vil du spille en central rolle i at skabe inspirerende indhold,
der når vores målgruppe på forskellige online platforme.
Vi leder efter en kreativ sjæl, der vil være med til at skabe indhold, som inspirerer og aktiverer vores
målgruppe af beboere og boligsøgende i Aalborg-området. Du evner at opsøge de gode historier, har talent
for at skrive, og måske har du allerede erfaring med at producere indhold til sociale medier og udføre
kommunikationsopgaver.
Få et fagligt udviklende studiejob, hvor du er med til at skabe opmærksomhed og viden om, hvordan det er
at bo, leve og arbejde i en almen boligorganisation, der har et stort fokus på kundeservice, fællesskab og
beboerdemokrati. Dette indebærer også at kommunikere om vores mange CSR- og
bæredygtighedsinitiativer.
VI TILBYDER:
• Et alsidigt og fagligt udviklende studiejob
• Ansvar og medbestemmelse
• Faglig sparring i tæt samarbejde med dine nye kollegaer og vores faste kommunikationsbureau
• En god stilling i en organisation hvor service, kvalitet og effektivitet er blandt kerneværdierne
• En høj grad af fleksibilitet i forhold til timer og arbejdstider
DU HAR:
• Talent for at skrive
• Erfaring med contentproduktion i form af tekst, billeder og video
• Evne til at tage ansvar for egne opgaver
• Gode sociale kompetencer
• Evnen til hurtigt at tilegne dig viden og skabe overblik uden at gå glip af detaljerne
OM ALABU BOLIG:
Alabu Bolig er en almen boligorganisation, som er dedikeret til at skabe et trygt hjem for vores beboere.
Beliggende i hjertet af Aalborg er vi stolte af at være en af byens største boligorganisationer med næsten
6.000 attraktive boliger.Vores daglige mission er centreret omkring mennesker, og vi sætter den enkelte beboer og medarbejder i
centrum. Vi tror på værdier som fællesskab, nærvær, sundhed og positive oplevelser. Med en dedikeret
medarbejderstab på 85 personer servicerer vi omkring 12.000 beboere og stræber efter at skabe et
inkluderende miljø.
ANSØGNING:
Send en ansøgning, dit CV og meget gerne et par eksempler på video-content eller tekstforfatning til
[email protected]. Vi indkalder til samtaler løbende – og ansætter når vi har fundet den rette.
For spørgsmål om stillingen kontakt Susanne Kraglund på 61 33 08 46 eller [email protected].
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir