1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge

Kommunikations- og presserådgiver

Fuldtid

Permanent

Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2853277
|
Indrykket for 4 dage siden
Har du lyst til at arbejde med formidling af patientsikkerhed, og vil du være med til at sætte retningen for kommunikation og pressehåndtering i Styrelsen for Patientsikkerhed? Så er du den kommunikations- og presserådgiver, vi har brug for.

Om Læring og Kommunikation
Du vil blive en del af sektionen Læring og Kommunikation i enheden Læring og Ledelse. Vi varetager pressehåndtering, intern og ekstern kommunikation, kampagneudvikling, sociale medier og drift af styrelsens hjemmeside. Læring og Kommunikation udarbejder også læringsinitiativer og vidensformidling i relation til styrelsens tilsyn.

Din hverdag hos os
Som kommunikations- og presserådgiver i Styrelsen for Patientsikkerhed vil du sammen med sektionslederen have ansvaret for den daglige pressehåndtering. Det indbefatter at håndtere pressehenvendelser på pressetelefonen eller mail, udarbejde presseberedskaber og pressemeddelelser, rådgive og sparre om kommende og aktuelle sager med chefgruppen og direktionen, lave medietræning samt stå for indslag ved proaktiv presse.

Vi er en organisation, der ofte er i mediernes søgelys, og som forventes at bidrage med juridisk og sundhedsfaglig viden om alt fra kosmetisk behandling og håndtering af smitsomme sygdomme til tilsyn med sundhedsvæsenet.

Udover pressehåndtering forventes du, at bidrage til sektionens arbejde med intern og ekstern kommunikation, kampagneudvikling og udarbejdelse at indhold til de sociale medier.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Håndtering af pressehenvendelser.
  • Presserådgivning af styrelsens medarbejdere.
  • Udarbejdelse af presseberedskaber, pressemeddelelser og debatindlæg.
  • Udarbejdelse af indhold til sociale medier fx LinkedIn.
  • Kampagneudvikling.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant akademisk uddannelse og flere års erfaring med kommunikation og pressehåndtering gerne fra en politisk styret organisation. Vi forventer, at du har kendskab til det danske sundhedsvæsen, har politisk indsigt og kender mediernes arbejdsgange.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Har et godt blik for planlægning og strukturering af presseindsatser.
  • Tænker strategisk og kan bruge organisationens strategi i din kommunikationsfaglige rådgivning.
  • Har stærke kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt og kan formidle tunge faglige emner på en letforståelig måde.
  • Skaber tillidsbaserede samarbejdsrelationer.
  • Har gåpåmod, tager ansvar og er initiativrig.
  • Har is i maven og evnen til at holde overblikket i pressede situationer med højt tempo.
Vi tilbyder
En travl og spændende arbejdsdag med varierende arbejdsopgaver, hvor du får indsigt i, hvad der rører sig internt og eksternt, og hvor du skal rådgive både medarbejdere, chefgruppen og direktionen i pressesager. Vores arbejdsmiljø er uformelt, dynamisk og præget af et stort fagligt engagement og gensidig respekt.

Vi er derudover en arbejdsplads der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.

Du bliver omfattet af en flekstidsaftale, en gratis kaffe- og frugtordning, gode træningsfaciliteter, og vi har en kantine og en smuk beliggenhed. Der udover har vi en aktiv personaleforening, en kunstforening sammen med Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det er muligt at tilmelde sig p-pladsordning.

Om ansættelsen
Ansættelsen er på fuld tid og tiltrædelse ønskes pr. 1. maj 2025.

Den fysiske adresse er Islands Brygge 67, 2300 København S.

Du bliver, på baggrund af dine kvalifikationer, ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Dansk Journalistforbund.

Ansøgningsfrist er den 9. marts 2025.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til konstitueret sektionsleder for Læring og Kommunikation Andreas Schultz på tlf. 2183 4201.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. 1. ansættelsessamtale forventes afholdt den 12. marts og 2. ansættelsessamtale forventes afholdt den 17. marts.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationskonsulent
København
Kommunikationskonsulent
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Det Kgl. Bibliotek

    Alsidige kommunikations- og markedsføringskonsulenter med interesse for kultur i bred forstand søges til to barselsvikariater

    Fuldtid

    Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job