1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Gentofte

Kommunikationscentret Region H

Kommunikationscentret søger synskonsulent til voksenområdet

Fuldtid

Permanent

Rygårds Alle 45, 2900 Hellerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2728411
|
Indrykket for 3 dage siden
Vi søger snarest en synskonsulent til voksenområdet

Som synskonsulent er din primære opgave at hjælpe borgere med alvorlige synsnedsættelser til at blive så selvhjulpne som muligt. Det sker gennem specialrådgivning og afprøvning af traditionelle synshjælpemidler samt kompenserende teknologiske kommunikationsløsninger. Du kommer til at løse opgaven sammen med dit team af i alt 13 engagerede synskonsulenter, IKT-konsulenter og optikere med rig mulighed for sparring og faglig udvikling.

Du bliver en del af en arbejdsplads med højt til loftet og masser af arbejdsmæssige udfordringer. Vi lægger stor vægt på tværfaglighed, videndeling, metodeudvikling og medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel.

Vi tilbyder:

  • et levende tværfagligt miljø
  • en velfungerende arbejdsplads med højt til loftet
  • masser af arbejdsmæssige udfordringer
  • faglig og personlig udvikling.
Vi forventer, at du:

  • har en relevant grunduddannelse, f.eks. lærer, ergoterapeut eller pædagog
  • har interesse for at arbejde med borgere med synshandicap, oftest ældre
  • har erfaring med specialundervisning for voksne og specialrådgivning af borgere med handicap
  • har viden om kompenserende teknologi og erfaring med at opsøge teknologiske muligheder
  • helt naturligt bruger smartphones og tablets
  • har kendskab til hjælpemidler, herunder optiske hjælpemidler
  • er god til at samarbejde, er teamorienteret, fleksibel og robust
  • er god til at tilrettelægge egne arbejdsopgaver og er selvstændig i opgaveløsningen
  • arbejder systematisk og reflekteret med arbejdsopgaver, bl.a. med videreudvikling for øje
  • er vant til at arbejde med elektronisk journalisering og dokumentation
  • har kørekort, da udredning og synsfaglig indsats ofte foregår i borgers hjem.
Det er en fordel, hvis du har viden om:

  • øjensygdomme og deres funktionelle konsekvenser
  • svagsynsoptiske løsninger og belysning
  • særlige synshjælpemidler (læse- og notatapparater)
  • ADL og mobility (tilgængelighed, indretning m.m.)
  • lovgivning og sagsbehandling på hjælpemiddelområdet
  • socialpsykologiske aspekter af en alvorlig synsnedsættelse, evt. i kombination med andre funktionsnedsættelser.
Det allervigtigste er, at du har lyst til at lære og skaffe dig den viden, som er nødvendig for den løbende varetagelse af stillingens arbejdsopgaver.

Dine arbejdsopgaver:

  • at give generel rådgivning og vejledning om kompensationsmuligheder til borgere og personale i kommuner og institutioner
  • at yde specialrådgivning om kompensationsmuligheder til synshandicappede borgere i forhold til deres konkrete funktionsnedsættelse
  • at undervise i kompenserende strategier og i brugen af hjælpemiddelløsninger
  • at foretage udredning af borgernes behov i tæt samarbejde med Kommunikationscentrets specialoptikere og udarbejde indstillinger til foranstaltninger i kommunerne som grundlag for deres sagsbehandling
  • at afprøve forskellige typer af synshjælpemidler samt instruere borgerne i brugen af disse
  • at opsøge, systematisere og formidle viden på området
  • at samarbejde med Kommunikationscentrets andre faglige teams samt eksterne samarbejdspartnere, f.eks. private optikere og Dansk Blindesamfunds konsulenter
  • at deltage i Kommunikationscentrets løbende videreudvikling af arbejdsopgaver og opgavevaretagelsen.
Om Kommunikationscentret

Vi yder specialrådgivning og specialundervisning til borgere med tale-, høre, syns- og/eller kognitive vanskeligheder for kommunerne i Region Hovedstaden. Centret er takstfinansieret og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. På vores adresser i hhv. Ballerup og Hellerup er vi ca. 95 topengagerede medarbejdere.

Denne stilling er primært tilknyttet Hellerup.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til sektionschef Anita Munch Reul på 23 74 31 95 eller til centerchef Kristian Mainz på 51 29 64 98.

Vi skal have din ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, oplysninger om joberfaring mv. senest onsdag den 23. oktober 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 28. oktober 2024.

Stillingen er en konsulentstilling med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med Danmarks Lærerforening.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Ergoterapeut
Gentofte
Ergoterapeut
Hovedstaden
Sundhed
Gentofte
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Fysio Bootcamp ApS

    Fysioterapeut/studerende søges til trænings koncept i Københaven / Charlottelund

    Deltid

    2920 Charlottenlund, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Strandvejen 119, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du fysioterapeut og brænder du for faglig udvikling og kvalitet i neurorehabilitering, og har du særlige faglige kompetencer indenfor feltet? Så er det måske dig, vi søger. Vi har en ledig stilling... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Ordrupvej 32, 2920 Charlottenlund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job