1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Brøndby

Dansk Boldspil-Union

Kommunikationschef

Fuldtid

Permanent

Brøndbyvestervej 98, 2605 Brøndby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2838550
|
Indrykket for 8 dage siden

Er du en dygtig kommunikatør med en passion for sport og en evne til at lede og inspirere et team?
DBU søger en engageret og strategisk tænkende kommunikationschef, der kan styrke vores kommunikationsindsats og sikre en sammenhængende og effektiv kommunikation på tværs af organisationen. Som kommunikationschef hos DBU vil du få en central rolle i at forme og formidle vores budskaber til både eksterne og interne interessenter.  

Hvad forventer vi af dig? 

Som kommunikationschef hos DBU vil du være ansvarlig for at lede kommunikationsteamet under afdelingen ”Kommunikation & Governance”. Du vil få det daglige ansvar for at lede DBU’s kommunikationsindsats i tæt samarbejde med særligt den sportslige og den kommercielle afdeling. Du vil lede et team af dedikerede kommunikationsmedarbejdere med høj faglighed som alle brænder for at styrke kommunikationsindsatsen i tæt samarbejde med såvel interne som eksterne interessenter, så der sikres en sammenhængende og effektiv kommunikation. 

Vi forventer desuden at du: 

Har gode samarbejdsevner 

Du vil fungere som bindeled mellem DBU's forskellige afdelinger, herunder primært det sportslige (landshold mv.), kommercielle forhold, intern kommunikation, fodboldpolitiske forhold mv., for at sikre en helhedsorienteret tilgang til vores kommunikationsindsats. Det er derfor et krav, at du har stærke samarbejdsevner og har fokus på, hvor DBU som organisation skal hen med kommunikationen som værktøj. 

Er en empatisk og fremsynet leder 

Som kommunikationschef hos DBU er det afgørende, at du besidder stærke lederegenskaber og en dyb forståelse for kommunikationens rolle i en sportsorganisation med mange interessenter og modsatrettede hensyn, hvor en meget stor del af befolkningen følger med og har synspunkter. Du skal være i stand til at lede og motivere dit team med empati og indsigt, samtidig med at du har en strategisk tilgang til kommunikationsarbejdet. Du skal kunne tænke strategisk og udvikle langsigtede kommunikationsplaner, der understøtter DBU's overordnede strategiske mål.  

Hvilke opgaver skal du især løse? 

  • Udvikling og implementering af DBU's kommunikationsstrategi 
  • Arbejde strategisk og proaktivt med at fremme mediedækningen af DBU’s agendaer – lige fra landshold, breddefortællingen samt politiske interesser – i tæt samarbejde med andre relevante afdelinger i DBU 
  • Lede kommunikationsteamet under afdelingen ”Kommunikation & Governance” 
  • Styrke DBU’s netværk med relevante journalister og meningsdannere – både ved daglige pressehenvendelser og proaktivt arbejde med medierne – samt kontinuerligt udvikle forholdet til både sportspressen såvel som nichejournalister og -medier 
  • Håndtering af presseforespørgsler og mediekontakt 
  • I tæt samarbejde med Sportslig afdeling udarbejde og implementere kommunikationsstrategi- og indsats for de danske landshold, herunder pressehåndtering og medieaktiviteter 
  • I tæt samarbejde med Kommerciel afdeling kvalitetssikre gennemførslen af de kommunikative indsatser i DBU’s kommercielle strategi 
  • Lede den daglige kommunikationsindsats, herunder udarbejdelse af pressemeddelelser, nyhedsbreve, opslag på dbu.dk, DBU’s intranet mv. 
  • Sikring af en stærk og konsistent tilstedeværelse på sociale medier 
  • Lede arbejdet med DBU´s interne kommunikation på relevante kanaler 
  • Samarbejde med Breddekommunikationsgruppen med deltagelse af repræsentanter fra kommunikationsafdelingerne i lokalunionerne 
     

Kvalifikationer: 

  • Relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende 
  • Minimum 5 års erfaring med kommunikation og PR, gerne fra en lignende stilling 
  • Erfaring med ledelse og teamstyring 
  • En stærk samarbejdsevne og gennemgående erfaring med at samarbejde på tværs af afdelinger 
  • Evnen til at formulere sig godt på skrift og i tale – og til at formidle målgruppespecifikke budskaber 
  • Erfaring med sociale medier og digital kommunikation 
  • Evne til at arbejde strategisk og tænke kreativt 
  • Forståelse for og evne til at navigere i en kompleks og politisk styret organisation 
     

Sådan søger du: 

Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.dbu.dk/om-dbu/ledige-stillinger/. Sidste frist for ansøgning er søndag den 23. februar 2025. 
 

Vil du vide mere? 

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Direktør for Kommunikation & Governance via e-mail [email protected]
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationschef
Brøndby
Kommunikationschef
Hovedstaden
Kommunikatør
Brøndby
Kommunikatør
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Tora Toraman

    Deltid Salgs- og Marketingmedarbejder søges til Madexpres

    Deltid

    Tjørnevangen 1, 2660 Brøndby Strand, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Vibeholms Allé 15, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Brøndbyvestervej 98, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    H. J. Holst Vej 5A, 2605 Brøndby, Danmark

    Indrykket for 34 dage siden

    Fuldtid

    Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job