Danmarks Domstole er en vigtig institution i det danske demokrati og retssamfund Vi søger nu en fagligt dygtig, strategisk tænkende og engageret kommunikations- og pressechef, der har lyst til at være en bærende kraft i udviklingen og driften af Danmarks Domstoles kommunikation.
Danmarks Domstole arbejder hver dag for ret og retfærdighed. Det gør vi med udgangspunkt i vores vision, vores stærke værdier og vores fælles mål, som også er den naturlige ledestjerne for arbejdet med kommunikation.
Domstolene har en bred berøringsflade til mange borgere, virksomheder, samarbejdspartnere, journalister og ikke mindst de retter, råd og nævn, der er en del af Danmarks Domstole. Vi har som et prioriteret indsatsområde at sikre god kommunikation til brugerne, god intern kommunikation og øge befolkningens kendskab til domstolene, vores arbejde generelt og retspraksis.
Som kommunikationschef bliver du leder af kommunikationsenheden, som består af 3 fastansatte kommunikationsmedarbejdere og 2 studenter. Enheden er forholdsvis lille, så du vil som chef også være udførende på en række opgaver.
Kommunikationsenheden har blandt andet ansvar for:
- Udvikling og implementering af kommunikationsstrategien og strategi for vores kanaler
- Udvikle og drifte vores kanaler både web, Intranet, SoMe etc.
- Kommunikationsrådgivning og sparring om al ekstern og intern kommunikation, både til styrelsen og retterne. Der er særligt fokus på vores strategiske mål og store projekter
- Professionel pressehåndtering og rådgivning af direktionen samt chefer og medarbejdere ved Danmarks Domstole
- Indholdsproduktion til vores kanaler og sparring med kollegaer i styrelsen og retterne herom
- Egne større opgaver/projekter som implementering af Nyt Intranet, udvikling af SoMe, designguide og andet
- Facilitere samarbejde med retterne om kommunikationsindsatsen og konkrete emner ved Danmarks Domstole
Du refererer til styrelsens udviklingsdirektør.
Du er dynamisk, nysgerrig og har værktøjskassen i orden Du har en relevant uddannelse som f.eks. cand.comm. eller en anden længerevarende uddannelse med kommunikationsfagligt indhold. Din uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke afgørende, hvis du har de relevante erfaringer og kompetencer.
Du har gode ledelsesmæssige evner og -erfaringer, samt er i stand til at motivere andre og bidrage positivt til trivslen i dit team.
Det er vigtigt, at du har solid erfaring med kommunikationsopgaver, presserådgivning og kommunikationsstrategi fra en større – gerne offentlig – organisation. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med kanalstrategier, herunder de digitale medier.
Det skal kunne mærkes, at domstolene har en tidssvarende kommunikation, og at vi tager vores brugere alvorligt.
Vi lægger derfor vægt på, at du:
- Interesserer dig for samfundet og retsvæsnet og hurtigt kan sætte dig ind i domstolenes verden, herunder arbejdsområder, arbejdsformer mv.
- Har solid erfaring med en bred vifte af kommunikationsværktøjer
- Har en flydende pen, som kan oversætte fagspecifikke tekster til fængende budskaber rettet mod vores brugere
- Er dygtig til både at drive projekter og opnå resultater i processer, hvor der er mange interessenter
- Trives med både at tænke strategisk og selv at løfte (drifts)opgaver
- Er positiv, udadvendt og dynamisk
- Er opsøgende og nysgerrig, så du er ajour med, hvad der foregår – både internt og eksternt.
Løn og ansættelsesvilkår Der er tale om en stilling som chefkonsulent med personaleledelse (efter AC-overenskomsten). Der vil kunne ydes et kvalifikationstillæg afhængig af forudgående erfaring og kvalifikationer.
Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
Vil du vide mere om os og stillingen? Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på
www.domstol.dk.
Du er også velkommen til at kontakte udviklingsdirektør Merethe Eckhardt på telefon 40 10 05 20, der dog først kan træffes efter den 18. februar. I Merethes fravær er du indtil den 13. februar velkommen til at kontakte direktør Kristian Hertz på telefon 28 96 92 42.
Ansøgningen Vi skal have modtaget din ansøgning senest
den 24. februar 2025 kl. 12. Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem ved at trykke ”Søg stillingen”. Ud over din ansøgning bedes du vedlægge cv, eventuelle udtalelser og relevante eksamenspapirer (med karakterer) m.v.
Vi forventer at afholde indledende ansættelsessamtaler den 3., 4. og 5. marts og 2. samtaler for udvalgte kandidater den 21. og 24. marts.
Ansøgere må være indstillet på at gennemgå en test af ledelsesmæssige og personlige kompetencer ved en ekstern coach.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset personlige forhold som alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold m.v.