1. Alle Job
  2. Marketing
  3. København

Børns Voksenvenner

Kommunikationskonsulent til understøttelse af lokalforeninger i Børns Voksenvenner

Fuldtid

Permanent

Bygmestervej 10, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2831358
|
Indrykket for 2 dage siden

Kan du skabe indhold, der informerer, inspirerer og engagerer både nuværende og potentielle frivillige? Trives du med at samarbejde med lokale ildsjæle? Vil du være med til at skabe glæde og trivsel i vores lokalforeninger, og er du desuden serviceminded, initiativrig og udadvendt? Så er det dig, vi leder efter.      

Som kommunikationskonsulent vil du spille en central rolle i at udvikle og implementere kommunikationsstrategier, der understøtter lokal rekruttering af voksenvenner til de mange børn på venteliste.

 Børns Voksenvenner støtter og styrker børn gennem værdifulde venskaber – det gør vi med frivilligt engagement, faglig omhu og børnene i centrum. Vi har aktiviteter i 60 kommuner, som hovedsageligt drives af frivillige lokalforeninger.

Som led i en større organisationsændring, der skal sikre, at vi i fremtiden hjælper flere børn, har vi brug for at styrke vores lokale kommunikationsarbejde. Derfor søger vi en kommunikationskonsulent til en nyoprettet stilling.

Vi Søger:

Vi søger en engageret og udadvendt kollega, der har alsidig kommunikationserfaring og mod på at opsøge nye partnerskaber og udføre fundraising for lokalforeningerne. Du skal veksle mellem selv at være udførende og at opkvalificere og guide frivillige i deres rekrutterings- og kendskabsarbejde. Du skal særligt understøtte lokal annoncering og lokale kampagner, blandt andet via Google Ads, på sociale medier og i lokal presse. Samtidig skal du være behjælpelig med lokal fundraising og partnerskabsarbejde.

Du skal desuden sikre synergier lokalforeningerne imellem samt mellem fællessekretariatet og frivilliggrupper. Det betyder blandt andet, at du skal varetage en del af den interne kommunikation og facilitere et netværk af kommunikationsfrivillige på tværs af lokalforeningerne.

Det er nødvendigt, at du trives med at have mange selvstændige opgaver, har en smittende energi og er opsøgende og proaktiv.

Dine primære arbejdsopgaver

Du kommer til at have indflydelse på stillingens indhold, men som udgangspunkt skal du:

  • Nytænke og udfordre lokalforeningernes metoder i forhold til rekruttering, promovering og partnerskaber
  • Udvikle og implementere materialer til rekruttering og kendskabsudbredelse
  • Opsøge lokale partnerskaber og igangsætte fundraisingaktiviteter
  • Bistå lokalforeningerne med kendskabsudbredelse og rekruttering af voksenvenner, herunder lokalt pressearbejde, digital annoncering og vedligehold af sociale medier
  • Opkvalificere, guide og motivere lokale frivillige til at varetage rekrutterings- og partnerskabsindsatser
  • Opdatere og udbrede brugen af vores intranet
  • Sikre en tydelig og kontinuerlig nyhedsdeling til de frivillige, blandt andet via nyhedsbreve
  • Facilitere og udvikle netværk for lokale kommunikationsfrivillige på tværs af lokalforeninger
Vi ser gerne, at du:
  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, digital marketing eller lignende
  • Har erfaring med at rekruttere frivillige
  • Kender og kan bruge digitale marketingstrategier, herunder SEM og sociale medier
  • Har teknisk snilde og bredt kendskab til forskellige digitale værktøjer og platforme, herunder MailChimp,         Google Analytics, InDesign, Microsoft Office og Canva  
  • Arbejder datadrevent og har erfaring med at monitorere og tilpasse kampagner og indsatser baseret på      resultater
  • Evner til at skabe engagerende indhold, herunder tekst, billeder, video og grafik
  • Er god til at skabe og vedligeholde relationer og fremstår imødekommende og serviceminded overfor frivillige såvel som samarbejdspartnere
  • Er løsningsorienteret, struktureret og fleksibel. Samarbejdet med de frivillige typisk ligger uden for normal       arbejdstid og kræver både planlægning og dialog
Vi tilbyder

En spændende stilling med stort ansvar og alsidige arbejdsopgaver, som du får mulighed for at få indflydelse på. Du bliver en del af en mindre NGO med en flad struktur, hvor vi hjælper hinanden i et tæt samarbejde.

Dine nærmeste kolleger bliver i Team ”Engagement og samarbejde”, der består af en national kommunikationskonsulent, frivillighedskonsulent, foreningskonsulent samt en engagement- og partnerskabskonsulent.

Din base bliver på et af Børns Voksenvenners fem kontorer (København, Odense, Vejen, Aarhus o eller Aalborg), afhængigt af hvor du bor i landet.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer (inkl. frokost). Arbejdstiderne er meget fleksible med mulighed for hjemmearbejde. Der vil forekomme aften- og weekendarbejde, som du i høj grad selv har indflydelse på planlægningen af. Lønnen ligger inden for de økonomiske rammer vi arbejder ud fra.  

Ansøgning og ansøgningsfrist

Motiveret ansøgning med CV fremsendes snarest muligt og senest den 17. februar 2025 til [email protected]. Mærk venligst mailen ”kommunikationskonsulent”. Samtaler afholdes som udgangspunkt i uge 9. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Pia Holmen Christensen på 29206161 / [email protected]

 

ALLE BØRN HAR BRUG FOR EN VEN

Alle børn har brug for en ven. Nogle børn har brug for en ekstra voksen, der kan være et fast holdepunkt i livet. Det er dem, vi er sat i verden for at hjælpe. I Børns Voksenvenner giver vi børn tætte og trygge voksenrelationer, der styrker deres selvtillid og mod på livet.
Hver dag skaber vi værdifulde venskaber mellem børnene og frivillige voksne baseret på åbenhed, nærhed og respekt. En ven gennem Børns Voksenvenner er en af de allerbedste venner, du kan få.

Du kan læse mere om Børns Voksenvenner på www.voksenven.dk. Du kan også se mere på vores Facebook, Instagram og LinkedIn.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationskonsulent
København
Kommunikationskonsulent
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Astra

    Kommunikationskonsulent - barselsvikariat

    Fuldtid

    2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Ellebjergvej 52, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Griffenfeldsgade 35, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

Søg efter andre job