1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Københavns Professionshøjskole

Kommunikationskonsulent til nyt forskningscenter

Fuldtid

Permanent

Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2730862
|
Indrykket for 2 dage siden

Har du lyst til at være med til at bygge et helt nyt forskningscenter op på Københavns Professionshøjskole (KP), og brænder du for formidling og for at skabe vedkommende fortællinger og kommunikation på tværs af diverse platforme? Trives du med mange kontaktflader og samarbejdspartnere? Så er stillingen som kommunikationskonsulent i Center for Bedre Børneliv på Københavns Professionshøjskole måske noget for dig.

KP har fået fondsmidler til, over en periode på 10 år, at etablere og udvikle et ”Center for Bedre Børneliv”. Med udgangspunkt i professionsrettet forskning, samarbejde med praksis og opbygning af forskningskapacitet skal centeret skabe et kvalitetsløft i de fagprofessionelles understøttelse af de 0-6-årige og deres familier og dermed løfte små børns fysiske, mentale og sociale trivsel. Derfor søger vi en dygtig kommunikationskonsulent, som tilbydes spændende og udfordrende arbejdsopgaver i et nyt team, som vi er i gang med at etablere.

Om jobbet
Som kommunikationskonsulent vil du arbejde med at udvikle en kommunikationsstrategi for centeret og have ansvaret for at implementere den. En central opgave bliver at formidle centerets aktiviteter og projekter gennem forskellige formater og på forskellige platforme og til en meget bred målgruppe, der arbejder inden for eller har interesse i 0-6 års området.

Du bliver en del af centerets sekretariat på 8 medarbejdere, som bliver dine daglige kolleger. Derudover vil du også samarbejde med kolleger i KP’s kommunikationsenhed. Vi ser kommunikationsopgaven som en integreret del af at opbygge og drive centeret.

Dine primære opgaver bliver at:

  • udarbejde en kommunikationsstrategi og implementere den
  • have ansvar for udvikling af hjemmeside og løbende producere indhold til den samt til sociale medier, herunder ansvar for produktion af video og podcasts i samarbejde med eksterne
  • udarbejde pressemateriale
  • understøtte forskere i formidling af forskningsresultater gennem fx kronikker, debatindlæg og populærvidenskabelige artikler
  • deltage i planlægning, koordinering og afvikling af events, konferencer og seminarer.

Derudover vil du få mulighed for at indgå i andre udviklings- og driftsopgaver sammen med dine nærmeste kolleger i sekretariatet, hvor vi gensidigt og fleksibelt understøtter centerets opbygning og sikre drift i teamet.

Om dig
Vi leder efter en kollega, som er en dygtig historiefortæller med blik for at finde de relevante historier i forskningsprojekter og rapporter. Derudover er du engageret i at udvikle opgaverne og leverer kvalitet i opgaveløsningen, og du er selvstændig, opsøgende og god til at håndtere korte tidsfrister og mange mindre ad hoc-opgaver, der skal følges til dørs hos forskellige samarbejdspartnere. Derfor ser vi også gerne, at du har stærke samarbejdsevner, er serviceminded og handlingsorienteret.

Vi forventer, at du har en kommunikationsfaglig uddannelse og gerne erfaring med faglig formidling til forskellige målgrupper. Derudover forventer vi, at du har:

  • stærke formidlingsevner
  • målgruppeforståelse og kan skabe formater, der matcher forskellige målgrupper 
  • forståelse for video-, podcast- og animationsproduktion
  • erfaring med WordPress og Adobe Creative Cloud.

Du kan have erfaring fra både den offentlige og private sektor. Er du nyuddannet med gå-på-mod, og har du lyst til at være med til at bygge en ny organisation op, hører vi også gerne fra dig.

Om os 
Center for Bedre Børneliv er placeret under Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet. Centeret organiseres med en centerledelse bestående af en centerchef og fire programledere, der repræsenterer forskellige forskningsmiljøer i KP. Centerledelsen understøttes af et sekretariat, som kommunikationskonsulenten bliver en del af. Sekretariatet skal understøtte driften og udviklingen af centeret og dets aktiviteter.

Vores ambition er, at det bliver en arbejdsplads, hvor det både skal være meningsfuldt og sjovt at gå på arbejde, og hvor vi alle indgår i et stærkt arbejdsfællesskab med et rigtig godt arbejdsmiljø, hvor både det faglige og sociale fællesskab er i top.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat som kommunikationskonsulent med start den 1. december 2024. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. 

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Janne Hedegaard Hansen på tlf.: +45 51632770​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 20-10-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 43 og 44.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.
 
_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationskonsulent
København
Kommunikationskonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    NEXT Uddannelse København

    Kommunikationskonsulent til web og markedsføring til NEXT Uddannelse København

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Sølvgade 48, 1307 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 6, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Ryesgade 3F, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job