Kan du skrive, så englene synger og er din kommunikationsværktøjskasse i topform? Har du strategisk sans, politisk tæft og drive? Og har du – sidst men ikke mindst – lyst til at indtage en proaktiv og central rolle i arbejdet med Min A-kasses vækststrategi og vores ambition om at løfte vores medlemskommunikation? Så er du måske vores nye kollega i Kommunikation & Marketing.
Om jobbet
Vi arbejder med en ambitiøs vækststrategi, der skal udbrede kendskabet, fastholdelsen og øge medlemsvæksten i Min A-kasse. Derfor søger vi en dygtig kommunikationskonsulent til at styrke vores kommunikation – både internt og eksternt. Sammen med dine kolleger spiller du en vigtig rolle i at sikre, at vores budskaber når ud til medlemmer, fagforeninger og andre interessenter. Dine arbejdsopgaver spænder bredt og består bl.a. af at være redaktør for vores nyhedsbreve, interviewe kollegaer såvel som eksterne eksperter til artikler og debatindlæg, vedligeholde vores breve til medlemmer og i mindre omfang udarbejde opslag til vores sociale medier.
Dine ansvarsområder
Hvad har du med i bagagen?
Du kommer med en relevant uddannelsesmæssig baggrund og har formentlig erfaring med flere af ovenstående ansvarsområder. Din kommunikationsværktøjskasse er i orden og som person er du god til at indgå i forskellige projekter og samarbejder. Du hviler i din faglighed og er ikke bange for at holde fast i din faglige vurdering. Du tager et selvstændigt ansvar for opgaveløsningen og går til opgaverne med højt engagement. Du er god til at holde overblikket, går struktureret til værks og har måske en projektleder i maven.
Vi forventer, at du:
Om teamet
Du bliver en del af vores energiske og dedikerede kommunikationsteam på tre bestående af Maibritt, Emma og Ann-Sofie. Maibritt er vores kommunikationschef, som konstant har her eyes on the ball i forhold til vores vækststrategi og medlemskommunikation. Emma er vores digitale geni, som elsker at nørde med data, web og digital marketing. Og Ann-Sofie er vores kreative projektleder, hvis fornemste opgave er at hverve nye medlemmer. Sammen har vi ansvaret for opgaver som f.eks. medlemsbreve, nyhedsbreve, indlæg til faglige organisationer, sociale medier, web, presse, grafiske materialer og hvervning.
Vi er specialister på hver vores områder, og i hverdagen arbejder vi tæt sammen for at sikre effektiv og sammenhængende kommunikation og indsatser på baggrund af data. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem et stærkt fællesskab, og så går der ikke én dag, hvor vi ikke griner sammen. Og det er altså ikke bare noget, vi siger!
Min A-kasse som arbejdsplads
Vi er sat i verden for at give vores medlemmer sikkerhed, tryghed og en hjælpende hånd, hvis de har mistet jobbet. De skal kunne regne med os. Det er den mission, der driver os, og en opgave vi løser i fællesskab. Vi er en arbejdsplads i rivende udvikling med mange forskellige fagligheder og engagerede kollegaer. Vi har en uformel arbejdskultur, stor grad af fleksibilitet, og vi tror på, at vi løser opgaven bedst, når vi samarbejder på tværs af organisationen.
Vi tilbyder godt otte ugers ferie og andre fridage, lækker frokostordning og en række andre personalegoder så som sundhedsforsikring, sportsaktiviteter, mandags-yoga, massageordning m.m. Vi er generelt en arbejdsplads, der tror på en sund balance mellem arbejds- og familieliv. Vi ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk baggrund.
Praktisk:
Stillingen er på 37 timer ugentligt inkl. betalt frokostpause og aflønnes med afsæt i erfaring og kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller Min A-kasse iøvrigt, så er du velkommen til at kontakte chefen for kommunkation, markedsføring og hvervning, Maibritt Kerner til og med 19. juli.
Interesseret?
Så send os dit cv og en kort motiveret ansøgning, hvor du skriver lidt om dig selv og din motivation for at søge jobbet senest d. 4. august 2024. Vi ser også gerne, at du sender 1-2 tekster, som du er særligt stolt af, og som viser din evne til at formidle budskaber klart og effektivt. Det kan være artikler, blogindlæg, SoMe-opslag, eller noget helt fjerde.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 20. august og 2. samtaler den 27. august. I samtalerne indgår personprofil og case.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir