1. Alle Job
  2. Marketing
  3. København

Kommunikation

Kommunikationskonsulent til Vejdirektoratet

Fuldtid

Permanent

København

SE PÅ KORT
ID: 2720207
|
Indrykket for 12 dage siden

Kan du kommunikere om ny infrastruktur? Og har du mod på at fortælle borgere, trafikanter og presse om nye veje, broer og cykelstier? Så har vi et ledigt job til dig. 

Med Infrastrukturaftale 2035 har vi i Vejdirektoratet mange spændende projekter de næste mange år. Veje skal anlægges, nye forbindelser etableres og den grønne omstilling på infrastrukturområdet skal have et boost. Derfor mangler vi dig i Vejdirektoratets kommunikationsenhed. 

Du vil sammen med teamet af projektkommunikatører og projektledere kommunikere om vores projekter – både de store anlægsprojekter som broer og vejudvidelser, og de mindre anlæg som cykelstier og støjskærme. I din tilrettelæggelse af kommunikationen er det vigtigt, at du bl.a. inddrager naboer, kommuner og presse, og formår at skabe et godt samarbejde med dem. 

Dine opgaver
I jobbet som kommunikationskonsulent skal du bl.a.: 

  • planlægge og styre kommunikationen på udvalgte anlægsprojekter i samarbejde med projektleder, tilsynsleder og de øvrige projektkommunikatører 
  • rådgive projektlederne om kommunikationsbehov og aktiviteter 
  • udarbejde kommunikationsstrategier, handleplaner og interessentanalyser 
  • håndtere forskellige interessenter som presse, naboer, borgere m.fl. og være i dialog med entreprenører og rådgivere 
  • skrive pressemeddelelser, udarbejde presseberedskaber og arrangere presseture for relevante medier 
  • arrangere nabomøder, informationsmøder og andre events 
  • skrive om anlægsprojekterne på Vejdirektoratet.dk og løbende udvikle indhold
  • bidrage med indhold til Vejdirektoratets andre kanaler om dine anlægsprojekter 

Din profil
Du er journalist eller kommunikationsuddannet med en bachelor eller kandidatgrad. 

Med dine kommunikationskompetencer følger også, at du er dygtig til at arbejde borgernært, struktureret og strategisk – både ved opstart af projektet og i hele anlægsfasen. Du har fokus på at skabe dialog med interessenter med forskellige synspunkter.

Derudover forventer vi, at du:

  • kan se den gode og inspirerende historie i vores arbejde
  • kan skrive kort og præcist, og kommunikere relevant og vedkommende om vores projekter
  • kan skabe gode relationer, og kan samarbejde om kommunikation med mange forskellige faggrupper
  • både kan være praktikeren og rådgiveren, og du har et positivt drive
  • er proaktiv og spiller ind med dine egne idéer.

Du har kørekort og har mod på at tage rundt i hele landet til projekterne. 

Om os
I Vejdirektoratet arbejder vi sammen for at sikre et højt informationsniveau på alle vores projekter, og for at gøre vores unikke viden om trafik på de danske veje tilgængelig for offentligheden. 

Du bliver en del af et team med seks projektkommunikatører, samt et kommunikationsområde, der har ansvaret for projektkommunikation, visuel og digital kommunikation, kampagner, intern kommunikation, presse og sociale medier.

Vi prioriterer et uhøjtideligt miljø, hvor vi skaber resultaterne sammen. 

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du får løn efter gældende statslig overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. 

Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage. 

Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Som arbejdsplads dækker Vejdirektoratet hele landet, og du skal forvente rejseaktivitet i forbindelse med opstart af dit nye arbejde, samt løbende i projekternes løbetid.   

Tjenestestedet vil enten være Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg eller Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V. afhængig af din bopæl.

Vi håber at kunne besætte stillingen 1. december 2024 eller snarest muligt herefter.

Læs mere
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Trine Helbo Bruus +45 7244 3062 og [email protected] eller kommunikationschef Pia Svejgaard på 41897004. 

Er du interesseret? 
Send din ansøgning senest torsdag den 10. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 43. 

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationskonsulent
København
Kommunikationskonsulent
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Professionshøjskole

    Erfaren kommunikationsdesigner til Playful Learning

    Fuldtid

    Haraldsgade 6, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Ryesgade 3F, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Hele landet

    Indrykket for 24 dage siden

    Er du på udkig efter en stilling indenfor salg og kommunikation, hvor personlig udvikling, socialt sammenhold og fede firmafester er øverst på dagsordenen? Så er du havnet det helt rigtige sted! I Sto... Læs mere
    Storm Group ApS

    Fuldtid

    Kattegatvej 40, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job