Journalistisk holdspiller med digital flairEr du en journalistisk og kommunikationsfaglig holdspiller, der har lyst til at bringe din alsidige værktøjskasse i spil i en ambitiøs kommune? Og er du godt i gang med at udforske AI som hjælper, så du kan tage det med i en spændende kommunikations-hverdag? Så er vores ledige plads nok noget for dig!Du har nu chancen for at komme med på Kommunikations hold i Viborg Kommune. Viborg er Danmarks næststørste kommune målt med lineal og 11. største på antal hoveder - og samtidig er vi en organisation med knap 7.000 ansatte. Det kræver masser af kommunikation, og dine opgaver bliver bl.a. at:
- være rådgiver og primær kommunikationskontakt for et af vores direktørområder
- være med til at gå forrest ift. brug af AI til vores journalistiske og kommunikationsfaglige opgaver
- redigere og målrette indhold på web (Umbraco) og intranet (SharePoint)
- producere pressemeddelelser, nyheder og andet indhold (tekst, billeder og video) til web og intranet, sociale medier mv.
- spotte de journalistiske vinkler, gode historier og rette kanalvalg ift. målgruppen.
Kommunikationsmæssigt er vi i gang med et enormt spændende år for Viborg Kommune. Fra Christiansborg er der sat reformer i gang på mange kommunale områder, kommunen har store events herunder også Royal Run, og til efteråret skal der vælges nyt byråd.
Om dig forestiller vi osAt du er uddannet journalist eller har en kommunikationsfaglig uddannelse og journalistisk erfaring - og at du har prøvet at arbejde i en politisk styret organisation.
Dit mindset er digitalt, og du er nysgerrig på og fortrolig med AI og digitale værktøjer generelt ift. hverdagens opgaver. Du er vant til chatbots som Copilot og ChatGPT, ser muligheder i nye digitale værktøjer og er fortrolig med Office 365-universet - herunder også SharePoint, som også er vores nye intranetplatform.
Du har næse for det strategiske og har erfaring med at rådgive ledere og medarbejdere i kommunikationsspørgsmål, og at du har forståelse for og erfaring med pressesamarbejde, og hvordan de gode historier får liv på sociale medier og placeres i medierne.
Som person er du initiativrig, struktureret og selvstændig, men samtidig en eminent holdspiller, som også er god til at opbygge relationer både til interne og eksterne samarbejdspartnere. For os er det en selvfølge, at du gerne vil lære fra dig og lære af andre.
Vi tilbyder dig At du bliver en del af et kommunikationshold med i alt 12 kolleger, der arbejder med alle former for kommunikationsopgaver, markedsføring, grafik og web. Vi står klar til at tage imod dig, lære af dig og lære dig alt det, vi kan. I hverdagen samarbejder vi og sparrer med hinanden, så vi bedst kan udvikle og levere en god kommunikation til borgere, virksomheder og medarbejdere.
Vi er vilde med bredden af vores opgaver i en hverdag, der er travl og spændende på den gode måde.
Vi brænder for at gøre det godt og spille hinanden gode, og du vil opleve et fagligt stærkt og tillidsfuldt miljø med plads til grin i hverdagen.
Kommunikation er en stabsfunktion til kommunaldirektøren. Vi har til huse på fjerde sal i byens flotte rådhus på Prinsens Alle 5 i Viborg - her er ikke bare spændende opgaver, men også god stemning, gode kolleger, god kantine og den skønneste udsigt!
Læs mere på
Job hos kommunen - Viborg Kommune og mød os på
Facebook og
LinkedIn.
Om stillingenStillingen er på 37 timer ugentligt med løn efter gældende overenskomst. Ansættelse snarest muligt og senest 1. maj 2025.
Der er ansøgningsfrist den 20. marts 2025.
Vi holder samtaler den 26. marts 2025.
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte kommunikationschef Lene Christensen, telefon 87 87 83 00 /
[email protected]