Vil du være med til at drive kommunikationen i et ambitiøst moderniseringsprogram? Kan du omsætte komplekse budskaber til engagerende fortællinger og visuelle formater? Og forstår du, hvordan kommunikation kan skabe handling og forandring? Så er det dig, vi leder efter!
På vej mod mere bæredygtige fiskeriløsninger
I Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er vi i fuld gang med et større transformationsprogram, der skal forme fremtidens it-løsninger og styrke vores indsats for et bæredygtigt fiskeri. Vi skal modernisere vores it-systemer, udvikle mere effektive arbejdsgange, sikre overholdelse af nye krav og skabe digitale løsninger, der understøtter fiskerikontrollen og fiskerierhvervet.
Kommunikationsindsatsen spiller en central rolle i at sikre, at transformationen lykkes. For at skabe forståelse og opbakning til de nødvendige forandringer er det afgørende, at vores budskaber når ud til en bred vifte af interessenter – fra interne medarbejdere med forskellige faglige baggrunde over fiskere, der har brug for klare og praktiske budskaber, til departementet, hvor kommunikationen skal være strategisk og præcis. Derfor søger vi en kommunikationskonsulent, der kan anvende principperne fra adfærdsdesign til at udvikle strategisk forandringskommunikation. Fokus er på at skabe kommunikation, der bygger bro mellem forståelse og handling – som ikke blot forklarer hvorfor, men også hvordan, og som motiverer interessenter til aktivt at engagere sig i forandringen.
Stillingen som kommunikationskonsulent
Som kommunikationskonsulent vil du spille en central rolle i at sikre en effektiv og sammenhængende kommunikation om vores moderniseringsprogram. Din opgave bliver at motivere, engagere og vejlede medarbejdere og interessenter gennem målrettet kommunikation, der bygger på indsigt i adfærdsprincipper, målgruppernes behov og visuel formidling. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige kolleger og ledere for at skabe forståelse og ejerskab omkring forandringerne.
Ud over de primære opgaver vil du også håndtere mindre kommunikationsopgaver, såsom at skrive nyhedsartikler, opdatere programmets intranetside og sende informationsmails. Derudover vil du bidrage til ad hoc-opgaver, der understøtter en kontinuerlig og gennemsigtig kommunikationsindsats, og sikre, at interessenterne forbliver informerede og engagerede gennem hele forandringsprocessen.
Om dig:
Vi søger en kommunikationskonsulent, der kan kombinere strategisk tænkning med kreative løsninger. Vi forventer, at du:
Vi tilbyder
Om os
Moderniseringsprogrammet er forankret i IT & Data-kontoret, som består af ca. 50 medarbejdere. Kontoret er inddelt i teams, der arbejder med drift og udvikling af it-systemer, data og analyse, moderniseringsprogrammet samt økonomi- og porteføljestyring. Vores kontor er kendetegnet ved en stor opgaveportefølje, et højt aktivitetsniveau og en uformel omgangstone. Kontoret løser mange forskellige opgaver på tværs af faglige skel og med fokus på at levere kvalitet til vores udførende kollegaer i forretningsenhederne og for fiskerierhvervet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse hurtigst muligt eller senest pr. 1. marts 2025. Ansættelse vil ske efter overenskomst for akademikere i staten, og indplacering vil ske som konsulent.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner, og tjenestested er Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.
Fangede det din interesse? Sådan søger du
Søg online ved at trykke på ”søg stillingen” nederst i jobopslaget. Din ansøgning med CV og eksamensbevis for både bachelor og kandidatuddannelse skal være modtaget senest den 5. januar 2025. Samtaler holdes løbende.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Amalie Eriksen på tlf. 72 18 58 08 eller e-mail [email protected].
Du kan læse mere om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på www.fiskeristyrelsen.dk.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Derfor opfordres alle kvalificerede og interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir