1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aarhus

Aarhus Universitet

Kommunikationsmedarbejder med webkompetencer til Institut for Kommunikation og Kulturs ledelsessekretariat (barselsvikariat)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2778325
|
Indrykket for 2 dage siden
På Institut for Kommunikation og Kultur søger vi en skrivestærk kommunikationsmedarbejder med webkompetencer til barselsvikariat. Vi har brug for hjælp til at løfte en bred vifte af kommunikationsopgaver på tværs af instituttet, men de centrale opgaver vil – foruden egentlig forskningsformidling – bl.a. bestå i at kvalificere og færdiggøre kommunikations-årshjul for udvalgte satsningsområder og videreudvikle instituttets interne og eksterne kommunikationsindsats.

Du vil blive ansat i instituttets ledelsessekretariat men samarbejde tæt med et tværgående kommunikationsteam, der består af kollegaer på fakultetets øvrige to instituttet og i dekanatet.

Stillingen som kommunikationsmedarbejder med webkompetencer er en tidsbegrænset fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer og er ledig til besættelse pr. 1. februar 2025 eller snarest herefter. Stillingen er til besættelse i perioden 1. februar 2025 - 30. juni 2025.

Institut for Kommunikation og Kultur støtter skabelsen af en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

ArbejdsopgaverDine opgaver vil være mange og forskelligartede, men du vil primært
  • Stå for at færdigudvikle instituttets kommunikations-årshjul
  • Understøtte implementeringen af instituttets kommunikationsstrategi
  • Være tovholder for den eksterne kommunikation på instituttet, herunder:
    • Skrive nyheder vedrørende forskningshistorier, navnestof og bevillinger.
    • Udarbejde pressemeddelelser
    • Pitche forskningshistorier til relevante medier
    • Deltage i møder om kommunikation på tværs af institutterne og dekanatet på ARTS
    • Understøtte forskerne ved kommunikationsfaglige henvendelser

På grund af afdelingens internationale medarbejderstab forventes vedkommende også at kunne kommunikere på både engelsk og dansk.

Du refererer til institutsekretariatsleder Pernille Roholt.

Hvem er du?Du er uddannet inden for kommunikation, journalistik eller har anden relevant, kommunikationsfaglig uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i CMS-systemer og bygge websider op Erfaring fra en politisk styret organisation vil også være et plus.

Du er opsøgende og nysgerrig og kan samarbejde på tværs af instituttets faggrupper. Du skriver let og flydende, har gå-på-mod og er initiativrig. I en hverdag med mange aktører og bolde i luften er det endvidere vigtigt, at du er god til at skabe struktur og løbende prioritere dine opgaver.

ArbejdsstedLedelsessekretariatet, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C

ArbejdsmiljøAktiv deltagelse i det daglige fællesskab i afdelingen har høj prioritet, og vi lægger vægt på gode arbejdsrelationer både mellem kolleger og med vores studerende.

Institut for Kommunikation og Kultur og Aarhus Universitet respekterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv og stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, hvor denne balance kan bevares.

Institut for Kommunikation og KulturInstituttet hører under Faculty of Arts. Du kan finde relevante oplysninger om instituttet, dets forskningsprogrammer, afdelinger og forskellige aktiviteter på hjemmesiden.

Spørgsmål til stillingenYderligere oplysninger om stillingen fås hos institutsekretariatsleder Pernille Roholt [email protected] eller +4593508983.

Hvis du har behov for hjælp i forbindelse med at uploade din ansøgning eller spørgsmål vedrørende ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Arts HR: e-mail: [email protected].

Ansøgningen udfærdiges på dansk.

Tidsfrist Frist: 3. januar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 2 i 2025.

Løn og ansættelsesvilkårI henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of ArtsArts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsmedarbejder
Aarhus
Kommunikationsmedarbejder
Midtjylland
Marketing
Aarhus
Marketing
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    DINNERDELUXE ApS

    Kommunikations- og Marketingansvarlig - Fortæl vores historie og skab synlighed

    Fuldtid

    Egsagervej 11, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Region Syddanmark, Aarhus

    Indrykket i dag

    Har du lyst til et alsidigt og selvstændigt job som servicetekniker i en af landets førende entreprenørvirksomheder med en omfattende og velholdt maskinpark? Har du praktisk erfaring inden for vedlige... Læs mere
    Per Aarsleff A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job