1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Lyngby-Taarbæk
Nyt job

Danmarks Tekniske Universitet

Kommunikationsmedarbejder til stort forandringsprojekt på DTU - Afd. for Kommunikation og Medier

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2878691
|
Indrykket for 1 dage siden

Har du erfaring med at arbejde med komplekse forandringsprojekter? Og har du lyst til at være en del af holdet bag en stor organisatorisk og digital transformation af det studieadministrative område på DTU? Så er du måske den kommende kommunikationsansvarlige i ’Nyt SIS-programmet’ på DTU.

Nyt SIS-programmet på DTU 
Du vil som kommunikationsansvarlig indgå i arbejdet med at kommunikere visionen og formålet med det nye studieadministrative system, som omfatter nye standardiserede processer, der vil betyde nye processer og rutiner for både medarbejdere og studerende. 

Det nye system vil sætte den studerendes behov i centrum og betyde flere selvbetjeningsløsninger og automatisering af de studieadministrative arbejdsgange. 

Nyt SIS-programmet på DTU er en del af det nationale Nyt SIS-programfællesskab mellem syv danske universiteter KU, CBS, DTU, ITU, SDU, AAU og RUC.

I stillingen som kommunikationsansvarlig vil du få en central rolle i at sikre relevant og rettidig kommunikation til programmets målgrupper. En stor del af opgaven er forandringskommunikation, hvor formidling af visionen, formålet og gevinsterne ved ’Nyt SIS’ bliver en kerneopgave. ​

Dine opgaver i hovedtræk

  • Udarbejde kommunikationsplan for Nyt SIS-programmet på DTU
  • Udarbejde kanalstrategi og skabe sammenhæng i kommunikationen 
  • Udarbejde skabeloner og DTU-relevant indhold med udgangspunkt i kommunikationspakker fra fællesprogrammet​  
  • Understøtte programledelsen og projektlederne samt forandringsnetværket med kommunikationsprodukter​
  • Sikre en rød tråd i kommunikation, herunder brug af visuelle virkemidler

Vores forventninger til dig
For at kunne lykkedes og trives i stillingen forestiller vi os at du har:

  • en relevant videregående uddannelse
  • mindst 5 års erfaring med forandringskommunikation i større projekter eller programmer
  • organisatorisk forståelse og prioritering af, at identificere de rigtige afsendere og modtagere, samt den gode timing i forhold til lancering af vision og nøglebudskaber
  • erfaring fra en stor og kompleks organisation 
  • gode samarbejdsevner og at du trives med at have mange forskellige berøringsflader

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder en dynamisk og fleksibel arbejdsdag, hvor du kan forvente at få din faglighed og dine kompetencer sat i spil i samarbejde med gode kollegaer. Du indgår i et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter trivsel, kollegial sparring og samarbejde højt, fordi vi mener, at det bidrager positivt til løsningen af vores fælles arbejdsopgaver. 

Du vil blive ansat i Afdelingen for Kommunikation og Medier (AKM) på DTU, men i det daglige vil du være i tæt kontakt og en del af Nyt SIS-programmet på DTU. ​ På den måde er du både tæt på opgaven og på DTU’s kommunikationsfaglige specialister.  Du vil derfor få en kontorplads begge steder, men i praksis vil det smelte sammen, for det er samme bygning, blot med en etage mellem. Bygningen ligger på DTU’s campus i Lyngby. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst. 

Stillingen er på 37 timer.

Arbejdssted er primært på DTU’s campus i Lyngby, men der kan også være arbejdsdage på DTU’s øvrige lokaliteter.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest d. 3. april 2025 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. I stillingen forventes det, at du har erfaring med forandringskommunikation. I din ansøgning vil vi derfor gerne se eksempler på, hvordan: 

  • du er gået til kommunikationsopgaven i et forandringsprojekt, herunder hvordan du har udvalgt kanaler og relevante afsendere af nøglebudskaber?

Vi forventer at afholde 1. og 2. samtalerunder umiddelbart efter påske med henblik på at indgå ansættelsesaftale inden 1. maj. Der vil indgå test i ansættelsesforløbet.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Louise Simonsen, Afdelingen for Kommunikation og Medier, Kontoret for Organisatorisk Kommunikation, [email protected] , 28143624

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsmedarbejder
Lyngby-Taarbæk
Kommunikationsmedarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
Lyngby-Taarbæk
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Tekniske Universitet

    Kommunikationsmedarbejder til DTU med fokus på data – Afd. for Kommunikation og Medier

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Lyngby Hovedgade 96, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job