1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Kommunikationsmedarbejder til presse- og kommunikationsenheden i Direktoratet for Kriminalforsorgen

Fuldtid

Permanent

Strandgade 100, 1401 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2730470
|
Indrykket for 2 dage siden
Hvis du befinder dig godt i krydsfeltet mellem politik, organisation og kommunikation - og samtidig kan se dig selv i en omskiftelig og til tider travl hverdag med mange forskellige opgaver, så har vi et job, som vil interessere dig.

Kriminalforsorgen er det sidste led i straffesagskæden, og er sammen med politi, anklagemyndighed og domstole en grundsten i retsstaten. Kriminalforsorgens rolle i samfundet skal være synlig i den brede offentlighed, og vi skal være en tilgængelig og transparent myndighed, der gerne fortæller om, hvem vi er, hvad vi laver og hvad vi står for. Det er afgørende for at kunne løse hovedopgaven med at skabe tryghed i samfundet.

I kriminalforsorgens presse- og kommunikationsenhed søger vi en ny kollega, som skal arbejde inden for en bred vifte af kommunikationsopgaver. Du vil indgå i et ambitiøst, fagligt dygtigt og hjælpsomt presse- og kommunikationsteam på i alt fem medarbejdere og en presse- og kommunikationschef.

Kriminalforsorgen står midt i et stort forandringsprojekt, hvor kommunikation spiller en helt central rolle. Det gælder både den eksterne kommunikation, hvor en ny og markant åbenhedsdagsorden driver vores arbejde, og det gælder den interne kommunikation, som er helt afgørende for kunne skabe sammenhængskraft i en kompleks organisation.

Om jobbet
I kommunikations- og presseenheden varetager vi en lang række opgaver med reaktivt og proaktivt pressearbejde, kommunikation på sociale medier, intern kommunikation, samarbejde omkring medieproduktioner, Folkemøde, Kulturnat, taleskrivning, udarbejdelse af præsentationer og meget, meget mere. Stillingen indgår ikke som en del af pressevagtsordningen, men afhængigt af dine kompetencer vil du kunne komme til at arbejde med alle øvrige kommunikationsopgaver – alene eller i samarbejde med dine kolleger.

Du skal indgå i et team med fem presse- og kommunikationsmedarbejdere og en kommunikationschef. De fleste opgaver løses i samarbejde, og vi lægger stor vægt på at have en åben og uformel atmosfære. Det skal være rart at gå på arbejde – også når vi har travlt.

Om dig
Det vigtigste er, at du har lyst til at lave kommunikation, der løfter kriminalforsorgen, og at du kan se dig selv i kriminalforsorgens mission. Din uddannelsesmæssige baggrund kan være cand.scient.pol., cand.comm., cand.merc.comm, journalist eller andet. Du må gerne være nyuddannet med relevant erfaring fra et studiejob, frivilligt arbejde, freelancer eller andet.

I udvælgelsen lægger vi særligt vægt på følgende:

  • Det vigtigste er, at du skriver godt og præcist, og at du har en grundlæggende forståelse for versionering ift. tekstgenrer, platforme og målgrupper
  • Du har en grundlæggende god digital forståelse og har erfaring med web og SoMe
  • Du har øje for at få opslag, præsentationer mm. til at se godt ud, så budskabet rammer plet
  • Du har forståelse for arbejdet i en politisk ledet driftsorganisation – eller lyst til at lære det
  • Du trives i samarbejde og kan også få opgaven i mål selv
  • Du trives med forskellighed i arbejdstid og –tempo
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes i henhold til gældende overenskomst og aflønnes efter ansøgerens erfaringer og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen, og arbejdsstedet er Direktoratet for Kriminalforsorgen, Strandgade 100, 1401 København K.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Stillingen besættes hurtigst muligt og senest den 1. januar 2025

Ansøgning
Du søger stillingen via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV samt andet relevant materiale skal være os i hænde senest mandag den 4. november kl. 12.00.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Har du lyst til at høre mere om jobbet og organisationen, er du velkommen til at ringe til presse- og kommunikationschef Ulla Lena på tlf. 7255 4182.
Læs mere på Kriminalforsorgen - Vi driver landets fængsler

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsmedarbejder
København
Kommunikationsmedarbejder
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Datatilsynet

    Datatilsynet søger en kommunikationsmedarbejder

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Sølvgade 48, 1307 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Ønsker du at bruge dine kompetencer indenfor styring, økonomi eller jura på gennemførelsen af en af verdens mest ambitiøse klimastrategier? Eller er du en ørn til kommunikation eller internationalt by... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Kraftværksvej 27, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Der er tryk på udviklingen i København. Teknik- og Miljøforvaltningen, Område for Byvedligehold og Tilsyn (OBT) er en central aktør, og vi tager os af de fysiske forandringer i byen. Det er vores ambi... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job