1. Alle Job
  2. Marketing
  3. København

RED Center mod æresrelaterede konflikter

Kommunikationsmedarbejder for RED Center (barselsvikariat)

Deltid

Tidsbegrænset

1050 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2710785
|
Indrykket for 11 dage siden

Er du en skarp kommunikatør med flair for både skriftlig og visuel formidling? Vil du være med til at sikre, at vores budskaber når ud til de rette målgrupper? Så er du måske vores nye kommunikationsmedarbejder i et barselsvikariat.

OM RED Center

RED Center mod æresrelaterede konflikter arbejder for ligestilling og mod vold. Vi ønsker at hjælpe alle i æresrelaterede konflikter til et liv uden vold, kontrol og undertrykkelse samt styrke deres selvstændighed, agens og deltagelse i samfundslivet og dermed sikre lige muligheder for alle.

RED Center mod æresrelaterede konflikter består af RED Rådgivning; et ambulant, gratis og anonymt rådgivningstilbud for alle, der oplever eller arbejder med pres, kontrol og vold i nære relationer på grund af ære. To RED Safehouse på henholdsvis Sjælland og i Jylland; særligt sikre krisecentre for unge enlige og par på flugt fra æresrelaterede konflikter. RED+; et krisecenter for LGBT+ unge med æresrelaterede problematikker. RED Centers tilbud er landsdækkende.

Vi er i alt ca. 55 ansatte fordelt på forskellige fysiske adresser.

RED Centers administration Du bliver en del af vores administration, som har kontor på Frederiksberg i København. Her sidder til dagligt direktøren for RED Center, to administrative medarbejdere, en IT sikkerhedskonsulent, en deltids statistik- og vidensmedarbejder samt den kommunikationsansvarlige.

Om stillingen Som kommunikationsmedarbejder vil du få ansvaret for at udføre en bred vifte af kommunikationsopgaver under den kommunikationsansvarliges barsel. Du vil spille en central rolle i at sikre, at vores budskaber og tilbud når vores forskellige interessenter gennem både digitale og traditionelle medier. Du vil arbejde med både intern og ekstern kommunikation og være med til at sikre, at vores kommunikation er sammenhængende og målrettet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udarbejdelse af indhold til vores hjemmesider (WordPress, SquareSpace) og sociale medier (LinkedIn, Facebook, Instagram, Tiktok).
  • Redigering og opdatering af tekster, både internt og eksternt.
  • Støtte til pressearbejde, herunder udarbejdelse af pressemeddelelser og opfølgning på medieomtale.
  • Udvikling af grafisk materiale til forskellige kommunikationskanaler i Canva.
  • Planlægning og gennemførelse af kommunikationskampagner.
  • Deltagelse i planlægning, markedsføring og afvikling af den årlige RED Center konference.
  • Projektledelse af kommunikationskampagner og samarbejder med andre organisationer.
  • Overvågning og analyse af kommunikationstiltag.
  • Behjælpelig i udarbejdelsen af RED Centers årlige årsberetning.
  • Vidensformidling i forbindelse med statistikindsamling. Herunder præsentation af statistiske opgørelser samt skriftlig formidling af kvalitative og kvantitative data i organisationen.
  • Formidle relevant data til (halv)årlige statusrapporter, resultatkontrakter og forandringsteorier.
  • Ad. hoc. statistiske opgaver til intern brug, ministeriet, donerer, pressen, andre relevante politiske aktører i feltet mv.
  • Monitorere og overvåge brugerevalueringer

Du vil i dit arbejde som kommunikationsmedarbejder referere til direktøren og ledergruppen – dog primært til leder af RED Rådgivning, Tilde Fynbo.

Vi søger en person, som:

  • Har en relevant uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller marketing.
  • Har erfaring med strategisk kommunikation, både online og offline.
  • Er stærk til at skrive og kan tilpasse sit sprog til forskellige målgrupper.
  • Er kreativ og initiativrig med et skarpt blik for detaljer.
  • Er god til at arbejde selvstændigt og samtidig kan samarbejde på tværs af teams.
  • Har interesse for digitale medier og kan bidrage til vores tilstedeværelse på sociale medier.
  • Har erfaring med sociale medier, CMS-systemer og med billed- og videoredigering i Canva.
  • Har en stærk analytisk sans og er i stand til at formidle relevant indhold til de forskellige målgrupper.
  • En fordel, hvis du har erfaring med at indsamle og håndtere data samt lave statistiske opgørelser.

Vi tilbyder:

  • Vær med til at gøre en forskel for mennesker udsat for æresmotiveret vold og kontrol.
  • Et spændende og udfordrende barselsvikariat i en dynamisk og engageret organisation.
  • Mulighed for at sætte dit præg på vores kommunikation og arbejde med mange forskellige opgaver og målgrupper.
  • En fleksibel arbejdsplads med gode kolleger og et godt arbejdsmiljø.
  • Løn efter kvalifikationer.

LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Den ugentlige arbejdstid for stillingen er 30 timer ugentligt. Løn efter kvalifikationer.

Du vil blive indplaceret på en kommunal overenskomst, idet RED Center mod æresrelaterede konflikter har tilgået en kommunal overenskomst.

Vi ønsker tiltrædelse d. 1.12.2024 og 8 måneder frem, men med mulighed for forlængelse.

Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Ansøgninsproces

Send en ansøgning pr. mail til [email protected]  

 

Ansøgningen bedes vedlagt CV, dokumentation for uddannelse samt evt. referencer.

 

Ansøgningsfrist 1. oktober 2024 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt tirsdag d.8. oktober 2024.

 

Spørgsmål til stillingen rettes til leder af RED Rådgivning, Tilde Fynbo, tlf. 21 22 70 52

 

Læs mere om os på www.red-center.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsmedarbejder
København
Kommunikationsmedarbejder
Hovedstaden
Kommunikatør
København
Kommunikatør
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

    Kommunikationsmedarbejder søges

    Fuldtid

    Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Christen Bergs Allé 5, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at styrke digitaliseringsprojekter i landets største og mest digitale kommune? IT-projektrådets sekretariat søger en ambitiøs generalist til at indgå i IT-projektrådets arbejde med... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Høffdingsvej 36, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job