1. Alle Job
  2. Salg
  3. Herning

Region Midtjylland - Arbejdsmedicin

Kommunikationsmedarbejder

Fuldtid

Permanent

Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2879545
|
Indrykket for 13 dage siden

Kommunikationsmedarbejder til Arbejds- og Miljømedicin, Regionshospitalet Gødstrup

Brænder du for at formidle forskning, skabe stærk kommunikation og arbejde med patientinformation? Vi søger en kommunikationsmedarbejder, der kan styrke vores interne og eksterne kommunikation på Arbejds- og Miljømedicin ved Regionshospitalet Gødstrup.

Vi lægger vægt på at skabe et meningsfuldt arbejdsfællesskab med høj faglighed og respektfuld kommunikation, og arbejder med udgangspunkt i værdierne dialog, dygtighed, dristighed og ordentlighed.

Om stillingen

Som kommunikationsmedarbejder bliver du en central del af vores afdeling, hvor du får ansvar for at formidle afdelingens forskningsaktiviteter, patientkommunikation og sikre en tydelig og målrettet kommunikation på tværs af platforme. Vi prioriterer et arbejdsmiljø præget af hjælpsomhed, tillid og åbenhed, og vi tror på, at stærk kommunikation er nøglen til at forbinde vores kliniske arbejde med forskningen og forskningen med omverdenen.

Dine primære arbejdsopgaver inkluderer:

  • Være indholdskoordinator på afdelingens websider
  • Redaktør på Emento – en digital forløbsguide til patienter
  • Understøtte og udføre forskningsformidling – fra udarbejdelse af formidlingsplaner i ansøgningsfasen til presse- og SoMe-omtale
  • Varetage kontakt til fonde vedrørende formidling
  • Udarbejde og layoute præsentationer og posters
  • Redaktør på afdelingens interne nyhedsbrev
  • Udføre praktiske og administrative opgaver for afdelingsledelsen

Du får mulighed for at udvikle nye kommunikationsaktiviteter, der understøtter vores vision om at fremme sundhed og trivsel i arbejdslivet.

Om dig

Vi søger en person med stærke kommunikationsevner og en struktureret tilgang til arbejdet. Du har et skarpt blik for både detaljen og den overordnede formidlingsstrategi. Vi værdsætter medarbejdere, der arbejder omhyggeligt, veldokumenteret og selvstændigt og som tør tage initiativ og bringe nye ideer i spil, men også formår at komme i mål med de opgaver, der er prædefineret.

Vi forventer, at du har:

- En relevant uddannelse inden for journalistik, kommunikation eller lignende
- Dokumenterede evner for skriftlig formidling og grafisk layout
- Erfaring med webredaktionelt arbejde og kan skrive journalistiske tekster
- Evnen til selvstændigt at analysere, planlægge og drive formidlingsaktiviteter
- En opsøgende og selvstændig arbejdsstil
- Gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage til trivslen på afdelingen

Om os
Arbejds- og Miljømedicin ved Regionshospitalet Gødstrup varetager den arbejds- og miljømedicinske funktion for ca. 600.000 indbyggere og består af ca. 40 medarbejdere. Vi har fokus på klinisk arbejde og stræber efter at udføre forskning med samfundsmæssig betydning, og lægger vægt på at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere trives, udvikles og bidrager til et fælles formål.

Vil du være med?
Hvis du ønsker at blive en del af et fagligt stærkt miljø med fokus på kommunikation, forskning og patientformidling, drevet af vores vision om et sundere arbejdsliv til flere, glæder vi os til at høre fra dig.

Stillings- og funktionsbeskrivelsen finder du her.

Ansøgningsfrist: den 13. april 2025

Samtaler vil blive afholdt: den 22. eller 23. april 2025

Tiltrædelse: 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Kontakt: For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Marianne Kyndi (3052 7730) eller souschef Kent Jacob Nielsen (2367 1399)

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Du kan søge jobbet online. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsmedarbejder
Midtjylland
Kommunikationsmedarbejder
Herning
Redaktør
Midtjylland
Redaktør
Herning

Andre job der minder om dette

    LINDS A/S

    Produktspecialist til salg af bl.a. Barenbrug græsfrø i Danmark

    Fuldtid

    Blüchersvej 3, 7480 Vildbjerg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    7451 Sunds, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Rolighedsstræde 8A, 6933 Kibæk, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Merkurvej 1, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

Søg efter andre job