1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Samsø
UDLØBET

Samsø Kommune

Kommunikationsmedarbejder til kampagne imod en fast forbindelse over Kattegat

Deltid

Tidsbegrænset

Samsø

SE PÅ KORT
Samsø Kommune
ID: 2634130
|
Indrykket for 165 dage siden

Samsø Kommune arbejder imod etablering af en fast forbindelse over Kattegat. Nu søger vi den kommunikationsninja, der med otte timer om ugen kan bidrage til, at indsatsen bliver synlig og effektfuld. Kan du kommunikere på effektfuldt via forskellige medier, og har du flair for public affairs? Så er du måske vores nye kollega.

Kommunalbestyrelsen på Samsø har enstemmigt vedtaget, at der skal gøres en indsats imod etablering af en fast forbindelse over Kattegat – og dermed over Samsø. Siden debatten i forlængelse af offentliggørelse af en forundersøgelse i sommeren 2022 har der været relativt stille om en eventuel kattegatforbindelse, vi vurderer dog, at den politiske debat hurtigt kan genoptages, og vi arbejder derfor for, at vores perspektiv bliver hørt.

Derfor søger vi en studentermedhjælper eller en færdiguddannet deltidsmedarbejder til at arbejde med vores kampagne. Du vil blive ansat i Sekretariatet, hvorfra du skal samarbejde med flere forskellige aktører - både internt i organisationen og eksternt.

Opgaver
Vi har vores grundlæggende argumentation formuleret, dog arbejder vi løbende på at finde nye perspektiver, der kan bidrage. Ligesom du vil få til opgave at få samarbejdspartnere til at deltage i debatten samt at mobilisere borgere i de berørte områder.

Du vil blandt andet skulle løse følgende opgaver:

  • Arbejde med indsatsen på de sociale medier og i forhold til de traditionelle medier
  • Planlægge og gennemføre forskellige kampagneaktiviteter
  • Monitorere debatten om en fast forbindelse over Kattegat
  • Udvikle indsatsen med løbende kvalificering og idégenerering
  • Vedligeholde og udvikle kampagnesitet www.enandenvej.dk

Opgavelisten suppleres og tilpasses, som debatten udvikler sig nationalt såvel som lokalt.

Din profil
Du er en skarp analytisk kommunikator, hvilket gør dig i stand til at planlægge og eksekvere indsatsen på forskellige medier. Du kan opfange og skrive en fængende historie til hjemmesiden, lave et tankevækkende indlæg på LinkedIN og komme med et nyt perspektiv til indsatsen, som vi endnu ikke har tænkt på. Samtidig kan du kortlægge og kondensere de forskellige stemmer i debatten og analysere, hvem der kan være potentielle samarbejdspartnere, og hvor vi skal komme med et debatindlæg med vores argumenter.

Du kan færdiguddannet med f.eks. et deltidsjob, som du ønsker at supplere, eller du kan være kandidatstuderende. Din faglige baggrund kan være kommunikation eller samfundsfaglig. Du kan være kandidatstuderende i f.eks. medievidenskab eller andre humanistiske eller kommunikationsorienterede uddannelser. Hvis du har erfaring med at arbejde med public affairs, vil det være en fordel.

Vi tilbyder
Stillingen er otte timer ugentligt og er tidsbegrænset til 2024, dog kan der være mulighed for forlængelse.

Du vil få en kontorplads på Samsø Kommunes rådhus og være omgivet af engagerede og imødekommende kolleger. Samtidig er vi fleksible, så du kan arbejde delvist hjemmefra. Bor du i Aarhus, er Samsø nu kun en time væk med hurtigfærgen, som sejler direkte fra Dokk1 til Samsø. Se mere på www.tilsamsoe.dk.

Interesseret?
Ring eller skriv med spørgsmål til Sekretariatschef, Kirsten Brusgård, på 60 91 15 15 og [email protected].

Ansættelsesprocessen
Ansøgningsfristen er søndag den 7. juli, og der afholdes samtaler den 11. eller 12. juli.

Vi ønsker tiltrædelse den 15. august eller senest den 1. september.

 

Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.

 

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kommunikationsmedarbejder
Midtjylland
Kommunikationsmedarbejder
Samsø
Studentermedhjælper
Midtjylland
Studentermedhjælper
Samsø

Andre job der minder om dette

    AFRY Group Denmark A/S

    Student Worker

    Fuldtid

    Søren Frichs Vej 34A, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Gunnar Clausens Vej 34, 8260 Viby J, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    og 34C, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Nørre Allé 70F, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job