Vil du kickstarte din karriere i et personligt og professionelt rekrutteringshus, hvor du får lov til at sætte dit eget touch på kommunikationen? Så bliv praktikant hos os i HumanTrust i efteråret 2025!
Rekruttering i hele Danmark – fra topledere til specialister
I HumanTrust er vi eksperter i at matche medarbejdere og virksomheder i hele Danmark – på både et fagligt og menneskeligt plan. Hver dag arbejder vi dedikeret for, at netop den tilgang skal sætte spor i rekrutteringsbranchen.
Den her mulighed er for dig, som gerne vil have et blik ind bag rekrutteringskulisserne og få indsigt i det danske erhvervsliv, mens du prøver kræfter med kommunikationsdisciplinen fra A til Å. Dine specifikke opgaver får du selv stor medbestemmelse over. Det afhænger nemlig af dine kompetencer og interesser – men vi forestiller os, at det er et mix af de her opgaver:
Kender du ikke til alle disciplinerne på forhånd? Intet problem! Vi sørger for, at du får masser af sparring og hands-on erfaring.
Din faste base bliver på kontoret i Aarhus (nærmere betegnet Tilst, men bare rolig – der er både gode cykelstier og busforbindelser herud), men der er også en ledig plads til dig på vores Horsens-kontor. Du refererer til vores CEO, Steen Ejlertsen, og som en del af vores backoffice kommer du til at arbejde tæt sammen med alle dine 12 nye kolleger.
Elsker du kommunikation lige så meget, som vi elsker at matche mennesker?
Du har lyst til at arbejde med sociale medier og har lyst til at få indblik i rekrutteringsbranchen. Og allervigtigst, så er du sulten efter at lære mere om kommunikationsfaget i praksis og har en serviceminded tilgang. Din uddannelse har naturligvis rødder i kommunikation, marketing eller journalistik.
Ved du, hvad en Business Controller i en energivirksomhed i Syddanmark laver? Efter praktikperioden hos os, gør du – og du har endda selv skrevet annoncen og hjulpet med at finde frem til personen, som bliver ansat.
- Research & Communication Officer, Mie Pedersen
Er du vores nye praktikant?
Vi forestiller os, at du kan starte i praktik i august/ september og frem til december. Praktikken er 37 timer om ugen, og vi tilbyder et månedligt tilskud på 3.000 kr. pr. måned oveni din SU – plus baristakaffe, sodavand, bordfodbold, en fredagsbar i ny og næ og øvrige sociale arrangementer.
Du kan se, hvem dine kommende kolleger er her (kontaktside) og lære os bedre at kende på vores hjemmeside her (link). Har du brug for yderligere info, er du mere end velkommen til at ringe til Communication Officer, Eva Dam Rasmussen på +45 3013 8401 eller Research & Communication Officer, Mie Pedersen på +45 2917 0002, som bliver dine nærmeste kolleger.
Vi er så heldige, at der er godt gang i biksen, så du kan eventuelt tyvstarte hos os som studentermedhjælper, inden din praktikperiode går i gang.
Hvis vi har vækket din interesse, så se at få sendt dit CV og et par ord om din motivation afsted til os via knappen 'Søg jobbet'. Vi modtager ansøgninger indtil d. 28. marts og holder samtaler i uge 14.
Interesseret?
Send os dit CV og beskriv din motivation for stillingen via ‘Søg jobbet’.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Vi arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen hurtigst muligt, så vi har ikke en ansøgningsfrist.
Rekrutteringsprocessen foregår i fortroligt samarbejde med vores kunder, og alle materialer behandles efter gældende GDPR-regler.
Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Det betyder blot, at processen ikke er afsluttet – ikke at den er startet forfra.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir