1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Albertslund
UDLØBET

National enhed for Særlig Kriminalitet - Ejby

Kommunikativt stærk forebyggelseskonsulent til NCIK

Fuldtid

Permanent

Ejby Industrivej 125, 2600 Glostrup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2694502
|
Indrykket for 27 dage siden

Valby/Glostrup

Er du typen, der kan omsætte dine gode forebyggelsesidéer til effektive kommunikationsindsatser? Drømmer du om at bruge din faglighed til at bekæmpe den stigende kriminalitet på nettet? Og kan du tænke kreativt og ud af boksen for at få et budskab ud til forskellige målgrupper?

Så er det dig, vi søger til et udfordrende vikariat af et års varighed hos Nationalt Center for It-Kriminalitet.


Din nye hverdag
NCIK er politiets Nationale Center for It-Kriminalitet, som er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK. NCIK varetager den forebyggende indsats og den indledende efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet. Det kan eksempelvis være inden for samhandel, kontaktbedrageri mod borgere og virksomheder og indbrud i netbank.

Du bliver en del af Forebyggelse og Analyse, hvor de fleste af dine syv nye kolleger har en akademisk baggrund. Vores overordnede mål er at bekæmpe den stigende kriminalitet på nettet.

Du får til opgave at udarbejde både større og mindre forebyggelsesindsatser og kommunikationsplaner med udgangspunkt i viden fra vores anmeldelser og sager eller med udgangspunkt i de inputs, vi får fra vores efterforskere samt interne og eksterne samarbejdspartnere. På baggrund af den viden kommer du med forslag til hvor og hvordan, der kan sættes ind med nye initiativer, mere information eller oplysning, og du udarbejder også løsningsforslag til problemerne.

Det kan fx være i form af borger- eller virksomhedsrettet kommunikation som informations- og pressemateriale og kampagner eller andre kreative løsninger eller projekter. Du får selv mulighed for at udvikle idéerne, udarbejde beslutningsoplæg til ledelsen samt være ansvarlig for at lede projekterne.

Du får en del udadvendt kontakt og mødeaktivitet med eksterne parter, hvor du repræsenterer politiet udadtil. Dine typiske samarbejdspartnere vil være de øvrige politikredse, Rigspolitiet, eksterne aktører og organisationer, der også har interesse i at knække kurven for it-relateret kriminalitet.

Du vil have friheden til at udforske nye idéer og tilpasse dem til en virkelighed, hvor hurtige forandringer kræver både fleksibilitet, evnen til at sadle om og at kunne rykke hurtigt. Samtidig kan du forvente et godt arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at spille en aktiv rolle i bekæmpelsen af it-relateret kriminalitet.

Hos NCIK får du ikke kun et meningsfuldt arbejde i en ny og spændende politienhed, men også en arbejdsplads med højt til loftet og fokus på work/life balance.

Vi tilbyder et vikariat af et års varighed.

Vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse. Retningen er ikke afgørende, men det kan eksempelvis være inden for kommunikation, journalistik, kriminologi, statskundskab - eller et andet relevant område.

Du kan være i starten af din karriere eller have flere års relevant erhvervserfaring. Det vigtigste er, at du konkret og præcist kan redegøre for, hvordan netop du kan være med til at løse udfordringerne med it-relateret økonomisk kriminalitet.

Du er i stand til at kommunikere klart til forskellige målgrupper, og du har stærke formidlingsevner både på skrift, og når du mundtligt skal præsentere resultaterne. Du har måske endda erfaring med adfærdskommunikation.

Som person trives du formentlig bedst i jobbet, hvis du er opsøgende og udadvendt.

Du er idérig, kreativ og har en generel positiv indstilling og tilgang til de udfordringer og opgaver, du møder. Samtidig arbejder du struktureret og selvstændigt både i idéfasen og i selve opgaveløsningen. Du er også bevidst om, at vi som sektion, center og politi løfter en opgave i flok. Det betyder konkret, at du tager ansvar for egne opgaver, men at du også er i stand til at arbejde i teams.

Du kan både arbejde med længerevarende projekter, men også smide det, du har i hænderne og eksekvere på en løsning nu og her, hvis der sker ændringer i kriminalitetsbilledet eller den politiske prioritering.

Du er resultatorienteret og har altid fokus på opgaven: At bekæmpe og forhindre kriminalitet til gavn for den enkelte borger og samfundet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund ansættes du på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit arbejdssted bliver National Enhed for Særlig Kriminalitet i Nationalt Center for It-Kriminalitet (NCIK). Centeret ligger lige nu placeret på Toftegårds Plads i Valby. Det er dog planlagt, at vi i løbet af 2024 skal flytte til ny lokation på Odinsvej i Glostrup.

Din arbejdstid er 37 timer pr. uge inkl. frokost, og der er flekstid i stillingen. Arbejdstiden ligger primært inden for normal kontortid.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde den under hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer, at det bliver senest 1. februar 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 39.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om os og om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Kresten Munksgaard på telefonnummer 9350-1475 eller e-mail [email protected]. (mailadressen kan ikke bruges til ansøgninger).

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Cecilie Aagaard på tlf. 8144-3547.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, bedes du uploade en motiveret ansøgning og et CV pr. ansøgt job.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så titlen på den stilling du søger fremgår. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter bedes uploadet i pdf-format. Du skal ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du bør slette dokumenterne knyttet dertil.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 15. september 2024

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forebyggelseskonsulent
Albertslund
Forebyggelseskonsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
Albertslund
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    HCS - Spedition

    Administrativ medarbejder til speditionsafdeling

    Fuldtid

    Hvissingevej 67, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Kanaltorvet 1, 2620 Albertslund, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Glostrup

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Valdemar Hansens Vej 27, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Hovedvejen 9, 2600 Glostrup, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job