Er du en administrativ haj med flair for tal, budgetter og jura og samtidig god til at kommunikere per mail og telefon?
Har du også lyst til at gøre en forskel for ældre i Københavns Kommune og hjælpe frivillige foreninger med at føre deres ideer ud i livet? Så er du måske vores nye kollega i Afdeling for Fællesskaber.
Vi har brug for en administrativ medarbejder i en ny og spændende jobfunktion, som skal håndtere en række opgaver, der understøtter seniorklubberne i Københavns Kommune og administration af forvaltningens tilskudsbevillinger til civile aktører. Seniorklubberne er lokale samlingspunkter for københavnere over 65 år, der mødes om forskellige interesser og får fælles oplevelser. Det kan være fællesspisningsarrangementer, kulturelle oplevelser og ugentlig banko.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen som din nye arbejdsplads
Du bliver ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Her arbejder vi for at skabe et bæredygtigt ældreområde, hvor alle københavnere har lige muligheder for at leve et godt og meningsfuldt liv.
Stillingen er forankret i Center for Ældreliv og Innovation, som har det samlede faglige ansvar på ældreområdet. Konkret ansættes du i Afdeling for Fællesskaber, som består af 13 konsulenter, en studentermedhjælper og en afdelingsleder. I afdelingen driver og udvikler vi indsatser inden for følgende fagområder: civilsamfund, demens, ensomhed, pårørende, etniske minoritetsældre og de kommunale aktivitetstilbud for ældre.
Dine hovedopgaver
Afdelingen er organiseret i mindre teams, og du vil blive tilknyttet ét team, men vil arbejde tæt og bredt sammen med alle afdelingens konsulenter.
Din profil
Vi søger en medarbejder, der er velbevandret i administration på det kommunale område. Som person er du selvkørende, serviceminded og omhyggelig. Du trives med en bred kontaktflade, administrative opgaver, og du følger altid dine opgaver til dørs. Det er vigtigt, at du aktivt bidrager til den generelle udvikling og optimering af vores arbejdsopgaver. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og har oparbejdet gode forudsætninger for at arbejde med systematik, jura og tal.
Desuden kan du nikke genkendende til, at du
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder et udfordrende og spændende job med alsidige opgaver. Der er gode muligheder for individuel udvikling og faglig sparring med leder og kollegaer. Vores afdelingsnavn forpligter, og vi værner derfor også om det kollegiale fællesskab og prioriterer tid til både frokostpauser, kaffestunder og en fredagshygge i ny og næ.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der er tale om en fastansættelse med tiltrædelse den 1. februar 2025 eller tidligere. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 30 timer.
Din arbejdsplads vil være i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens Centralforvaltning, Borups Allé 41, 2200 København N. Der er mulighed for hjemmearbejde, men vi prioriterer at møde ind på kontoret og løse opgaver i fællesskab.
Mere information
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på Københavns Kommunes hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte konsulent Gunhild Kjærgaard på 27 10 88 72 eller afdelingsleder Berit Soon Olsen på 29 36 13 58, hvis du vil vide mere om stillingen.
Søg via linket senest mandag den 9. december 2024
Vi holder samtaler den 13. og den 17. december.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir