1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Københavns Kommune - CSI Indsats Integration I

Kompetente og engagerede konsulenter til indsats for flygtninge – CSI Indsats Integration I

Fuldtid

Permanent

Emdrupvej 72, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2886440
|
Indrykket for 4 dage siden

Vil du være med til at hjælpe de nye københavnere - aktuelt fordrevne ukrainere - i job gennem en tværfaglig indsats?   

Kompetente og engagerede konsulenter søges til indsats for flygtninge i Københavns Kommune.

Om jobbet  
Du bliver tilknyttet en indsats i Jobcenter København, hvor vi med stort engagement og høj faglighed varetager myndighedsopgaverne i forbindelse med at hjælpe københavnske flygtninge og fordrevne fra Ukraine i job.

Vi har undervisning med tolk på hold for nyankomne, og vi står for myndighedsopgaver og den helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til borgernes integration på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed. Blandt andet arbejder vi tæt sammen med kommunens sprogskole.

Indsatsen for flygtninge og fordrevne varetages i jobcentret i flere forskellige afdelinger, der har hvert sit ansvarsområde. En afdeling står for selve modtagelsen af alle nyankomne til kommunen og varetagelse af specialiserede indsatser i den forbindelse. En anden afdeling står primært for det virksomhedsrettede arbejde. Og den tredje afdeling, hvor denne stilling er ledig, står for myndighedsarbejdet, herunder arbejdspligt, samt introduktionshold og en særlig indsats for aktivitetsparate borgere. 

Dine primære arbejdsopgaver vil være 

  • at varetage myndighedsopgaver, herunder at afholde samtaler, følge op på progression, foretage rådighedsvurderinger m.m. 
  • evt. at forberede og gennemføre undervisning som en del af introduktionen af de nye københavnere til det danske arbejdsmarked
  • at kunne udvikle og tilpasse indsatsen efter det aktuelle behov
  • at arbejde tværfagligt og sparre med kollegerne om indsatsen med udgangspunkt i den konkrete målgruppe

Vi forventer, at du   

  • er motiveret for at hjælpe flygtninge og ukrainere i job
  • har erfaring med borgerkontakt gerne med varetagelse af myndighedsopgaver
  • er interesseret i integrations- og beskæftigelsesområdet
  • er samarbejdende, konstruktiv og udviklingsorienteret også i en omskiftelig hverdag
  • er stabil og kan bidrage til sikker drift af vores kerneopgave
  • er indstillet på at indgå i et fagligt stærkt miljø, hvor sparring er en naturlig del af vores arbejdsdag 
  • er resultat- og udviklingsorienteret og ambitiøs på din organisations vegne
  • er kommunikativt stærk i både skrift og tale

Du behøver ikke erfaring fra området for at blive en del af holdet, men vi forventer, at du har en relevant uddannelse, og det er vigtigt, at du er interesseret i målgruppen, og at du har lyst til at arbejde tværfagligt og beskæftigelsesrettet. 

Vi tilbyder

  • en spændende stilling med udviklingsmuligheder i en organisation med dygtige og engagerede kolleger 
  • mulighed for at bidrage til at videreudvikle vores indsats med fokus på resultater, kvalitet og den gode borgerrejse  
  • et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur
  • et onboarding-program, som klæder dig på til dine nye opgaver  

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK (underviser-/vejlederoverenskomst) eller Dansk Socialrådgiverforening.
Der er tale om både faste og midlertidige ansættelser.
Stillingerne er på 37 timer om ugen og ønskes besat snarest muligt og senest den 1. juni 2025.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.
Ansættelsessteder er Emdrupvej 72, 2400 København.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Janne Schirmer Bartholdy på 24 92 86 35 eller koordinator Linda Kristensen på 29 61 26 15.
Du kan læse mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen her.

Søg via linket senest mandag den 14. april 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17 og 18.

 

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen  
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Jobcenter København – vi hjælper nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
København
Konsulent
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - FA - Kbh K

    Københavns Universitets søger specialister i informationssikkerhed

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Støberigade 14, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Lige nu søger vi en dygtig Senior Process Excellence Consultant, som kan drive optimeringsinitiativer fra identificering af optimeringspotentiale til implementering og opfølgning på den nye proces. De... Læs mere
    Clever A/S
Søg efter andre job