Er du en erfaren og engageret Oracle databaseadministrator, der brænder for at arbejde med kritiske systemer, hvor din indsats gør en forskel? Så har vi måske en stilling til dig!
Hos Koncern Digitalisering søger vi en Oracle database administrator til vores databaseteam under Infrastruktur og Operationel IT-sikkerhed. Vi understøtter Region Sjællands patientkritiske systemer og databaseplatforme, og vi har brug for din ekspertise til at sikre stabilitet og effektivitet i driften af disse systemer.
Teamets primære opgaver er blandt andet ansvar for struktur og dimensionering af de tekniske databaseplatforme, databaseoprettelse og -design, samt performanceopfølgning. Derudover yder vi support til udviklingsteams og projekter og sikrer en stabil og effektiv daglig drift.
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og give dig mulighed for både at bidrage og udvikle dine faglige kompetencer. Du vil blandt andet stå for installation, konfiguration og vedligeholdelse af Oracle-databaser og sikre, at de altid er optimeret til at levere høj ydeevne.
Dine arbejdsopgaver vil samtidig omfatte:
Du bliver en del af vores dedikerede databaseteam, hvor vi sætter faglig sparring og samarbejde højt. Teamet består af engagerede specialister med forskellige kompetencer inden for databaseadministration, som arbejder sammen om at levere løsninger af høj kvalitet.
Kommende kollega Hanne Støvring siger: ”Jeg har bare et rigtig godt samarbejde med mine kolleger – det er afgørende. Jeg får de udfordringer, jeg ønsker og bidrager samtidig til stabil drift”.
Teknisk stærk profil med erfaring med Oracle database
Det er en fordel men ikke et krav, hvis du kan opfylde følgende krav:
Vi giver kaffe i det nye år!
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så giver vi gerne en kop kaffe i det nye år. Skriv eller ring til Teamleder Pernille Banke, på tlf. 9356 9237 eller på mail: [email protected] fra den 6. januar 2025, så finder vi et tidspunkt, der passer dig. Du er også velkommen til at sende os dit CV og en kort ansøgning senest den 19. januar 2025. Vi afholder løbende samtaler, og ønsker gerne ansættelse pr. 1. marts 2025.
Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost med flekstidsordning. Der er også mulighed for at arbejde hjemme for at sikre en fornuftig balance mellem arbejde og fritid. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst efter principperne om ny løn.
Koncern Digitalisering – Nordens førende indenfor digitalisering i sundhedsvæsenet
Vores mål er klart og ambitiøst. Vi vil være Nordens førende indenfor digitalisering i Sundhedsvæsenet i 2027. Vi arbejder derfor målrettet med at sikre de bedste teknologiske betingelser til gavn for regionens medarbejdere, patienter, borgere og samarbejdspartnere.
Lær os bedre at kende
Profilside | Hjemmeside | LinkedIn
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir