1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. København
UDLØBET

Kongehuset

Kongehuset søger en møbelpolstrer til Værkstedshuset

Fuldtid

Permanent

Amaliegade 18, 1256 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2812160
|
Indrykket for 106 dage siden

Kongehuset søger en dygtig og passioneret møbelpolstrer til en spændende og udfordrende stilling, hvor du vil få mulighed for at arbejde med traditionelt håndværk og derved bidrage til bevarelsen af vores historiske møbler - og fælles kulturarv. 

Kongehuset er en ganske særlig arbejdsplads. I Hoffet varetager vi en bred vifte af opgaver i forbindelse med den kongelige families virke. Det er en arbejdsplads med stor faglig stolthed og engagement. Opgaverne er mangfoldige, og medarbejderskaren spænder fagligt set bredt. I stillingen som møbelpolstrer bliver du en del af et hus, der fungerer som en dynamisk og moderne organisation, men samtidig værner om sine traditioner. 

Værkstedshuset består af et snedkerværksted, malerværksted, ejendomsassistent, systue og et tapetserer- /møbelpolstrerværksted. Møbelpolstreren varetager arbejdet med ompolstring af mange forskellige historiske og værdifulde møbler - samt en del montage opgaver. 

Om stillingen 

Som møbelpolstrer i Kongehuset vil du indgå i et team af dedikerede håndværkere, der arbejder tæt sammen for at bevare og vedligeholde Kongehusets historiske møbler. Vi lægger stor vægt på kvalitet og traditioner i vores arbejde, og vi tror på at bevare fremfor at kassere. 

Dine opgaver og ansvarsområder vil være følgende: 

  • Ompolstring af historiske møbler med fokus på at bevare deres oprindelige udseende og funktion.
  • Montage og ophængning af gardiner og kapper.
  • Polstring af nye møbler.

Du vil referere til værkstedslederen. 

Om dig 

Vi søger en medarbejder, som: 

  • har dokumenteret erfaring som møbelpolstrer/tapetserer gennem minimum 3-5 år 
  • har omfattende erfaring med og/eller stor interesse for restaurering af historiske møbler 
  • er vant til at arbejde med traditionelt håndværk og mestrer klassiske teknikker 
  • har en udpræget sans for detaljer og en vilje til at gøre den ekstra indsats, der kræves for at skabe det unikke 
  • er passioneret omkring at bevare historiske genstande og har et dybt engagement i at videreføre håndværkstraditioner 
  • har kørekort og god fysik.

Personlige egenskaber

  • Du er omhyggelig, tålmodig og har en høj grad af præcision i dit arbejde. 
  • Du har en kreativ tilgang til problemløsning, og kan tænke i både æstetik og funktion. 
  • Du er team- og samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt. 
  • Du har en oprigtig interesse i historie og kulturarv.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling i et unikt arbejdsmiljø og unikke omgivelser.
  • Muligheden for at arbejde med nogle af de mest betydningsfulde historiske møbler i landet. 
  • Et team af dedikerede og dygtige kolleger. 
  • Løbende faglig udvikling og mulighed for specialisering inden for møbelpolstrerfaget. 

Hvis du er den passionerede og dygtige møbelpolstrer, vi leder efter, og du ønsker at være en del af en institution, der værner om historie og tradition, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. 

Om Hoffet som arbejdsplads 

Hoffet er en arbejdsplads med stor faglig stolthed og et stort engagement. Vi er ca. 130 medarbejdere med forskellige baggrunde som blandt andet kokke, livrister, taffeldækkere, kuske, chauffører, møbelsnedkere, rengøringsassistenter, kontorbetjente, administrative kontormedarbejdere, kommunikations-, økonomi-, sekretariats- og personalemedarbejdere. Vi hjælper hinanden på tværs af faglige baggrunde og samarbejder om at udføre opgaverne med høj kvalitet og blik for Kongehusets særlige rolle. 

Løn og ansættelsesvilkår 

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og ønskes besat snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår hovedsageligt baseret på fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisation (OAO-S fællesoverenskomst) og cirkulære om organisationsaftalen for håndværkere og teknikere. 

Vi tilbyder betalt frokostpause, sundheds- og gruppelivsforsikring – og ikke mindst et godt kollegafællesskab i nogle helt unikke rammer. 

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under din ansættelse. 

Ansøgningen 

Send en kort ansøgning og CV via nedenstående link senest den 14. februar 2025. Der kan afholdes samtaler løbende.

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Finn K. Johansen på telefon  40 40 67 41.

Vi opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap til at søge stillingen. 

Læs mere om Kongehuset på www.kongehuset.dk og på Kongehusets sociale medier @detdanskekongehus.

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tapetserer
København
Tapetserer
Hovedstaden
Møbelpolstrer
København
Møbelpolstrer
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    PowerMatch ApS

    Bygningssnedker Søges til København

    Fuldtid

    Njalsgade 21F, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Fuldtid

    Njalsgade 21F, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 29 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Njalsgade 21F, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Rundholtsvej 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    REMA 1000 Rundholtsvej, København S søger servicemedarbejdere, under 18 år Vil du med på holdet i REMA 1000? Lige nu søger vi servicemedarbejdere til vores REMA 1000 butik på Rundholtsvej i København ... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S
    Udløber snart

    Deltid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Vi søger rengøringsassistenter, der kan starte snarest muligt. Stillingerne er på 21-36 ugentligt. Mødetiden er fra kl. 06.00. Vi kan tilbyde en stilling som rengøringsassistent i Københavns Kommunes ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job